VerifiedGodkendt fakta
Kan vægttabsinjektioner påvirke min menstruation?

Kan vægttabsinjektioner påvirke min menstruation?

Vægttabsinjektioner er effektive lægemidler, som du injicerer ugentligt (f.eks. Wegovy og Mounjaro) eller dagligt (f.eks. Saxenda). I kliniske forsøg har de vist sig at hjælpe patienter med at tabe sig op til 20,9% i gennemsnit efter 72 uger (efter behandling med Mounjaro på 15mg).

Vægttabsinjektioner kan påvirke dine hormoner og hvordan hjernen kontrollerer din cyklus, men den største påvirkning på menstruationen kommer fra selve vægttabet. Det vil variere fra person til person, men dine menstruationer kan blive uregelmæssige, hyppigere eller sjældnere, kraftigere eller mindre kraftige end de normalt har været.

Craig  Marsh
Medicinsk gennemgået af
Craig Marsh, Indstillende team
Indholdsfortegnelse
Gennemgået d. May 06, 2025. af Craig Marsh Indstillende team Registreret hos GPhC (No. 2070724) Næste gennemgang er planlagt d. May 06, 2028.
Craig

Sidst opdateret d. Jul 24, 2026.

Var denne artikel brugbar for dig?
  • Vægttabsinjektioner kan forårsage hormonelle ændringer, der kan påvirke dine menstruationer.
  • Vægttab kan gøre, at dine menstruationer bliver mindre kraftige, kortere, kraftigere, uregelmæssige eller at de ophører helt.
  • Vægttabsinjektioner kan forbedre din insulin-sensitivitet, genskabe regelmæssige menstruationer og forbedre fertilitet – specielt hvis du har PCOS.
  • Det kan hjælpe at håndtere ændringer i dine menstruationer at spise en sund kost, få nok søvn og at holde dig fysisk aktiv.

Hvordan påvirker vægt min menstruationscyklus?

Din menstruationscyklus kontrolleres af komplekse interaktioner mellem din hjerne og dine æggestokke (der kaldes hypothalamus-hypofyse(pituitary)-gonadeaksen – eller HPG-aksen). Det kan påvirke dine hormonniveauer at være overvægtig eller svært overvægtig, hvilket kan føre til manglende menstruationer eller – i andre tilfælde, kraftige menstruationsblødninger

Når du har med overvægt og svær overvægt at gøre, så kan øget kropsfedt (specielt rundt om maven) føre til, at kroppen producerer for meget østrogen. Dette kan hindre ovulation og give uregelmæssige eller manglende menstruationer.

Hvis du på den anden side oplever kraftige blødninger, så kan det være forbundet med mavefedt (særligt en type, der kaldes visceralt fedt). Det kan forårsage, at kroppen producerer flere af de hormoner, der er involveret i inflammation, såsom cytokiner og adipokiner. Inflammation kan bremse, hvor hurtigt din livmoder heles efter hver menstruation og øge mængden af blod, som du mister under din menstruation.

I mange tilfælde kan vægttab hjælpe med at gøre din menstruationscyklus mere regelmæssig.

Men det er heller ikke godt at tabe for meget vægt til et punkt, hvor du er undervægtig – det kan endda føre til, at dine menstruationer helt holder op. Det er f.eks. almindeligt hos atleter eller kvinder med spiseforstyrrelser. For at kunne have regelmæssige menstruationer, så har kroppen typisk brug for mindst 22% kropsfedt.

Hvordan kan det påvirke mine menstruationer, når jeg bruger en GLP-1’er?

GLP-1-receptoragonister, såsom Wegovy og Mounjaro, kan føre til væsentligt vægttab. En undersøgelse viste, at når kvinder med overvægt eller svær overvægt tabte sig, faldt deres østrogen- og testosteron-niveauer væsentligt. Dette fald sænker ikke kun risikoen for at få brystkræft, men kan hjælpe med at genskabe din normale menstruationscyklus.

GLP-1-receptoragonister kan forbedre insulin-sensitivitet og sænke androgen-niveauer, som kan hjælpe med at regulere dine menstruationer – specielt hvis du har polycystisk ovariesyndrom (PCOS), hvor menstruationer ofte er uregelmæssige, manglende, kraftige eller varer længere end normalt.

GLP-1-receptoragonister kan også påvirke det komplekse system, der kontrollerer din menstruationscyklus og fertilitet, som kaldes hypothalamus-hypofyse(pituitary)-gonadeaksen (HPG-aksen). De kan derfor muligvis også direkte påvirke nogle af de hormoner, der regulerer det reproduktive system samt hvordan dine æggestokke virker og – potentielt, livmoderslimhinden (som afstødes under menstruationen). Det betyder, at dine menstruationer kan blive uregelmæssige, hyppigere, kraftigere – eller mindre kraftigere, end de normalt er.

Det kan også mindske inflammation i kroppen at tabe mindst 10% af kropsvægten. Dette fald i inflammation – der viser sig ved lavere niveauer af bestemte molekyler (f.eks. TNF-alfa, IL-6 og leptin), kan mindske kraftige menstruationer.

Påvirkningerne af GLP-1-receptoragonister på menstruationer er derfor generelt positive. Men at tabe mere end 10-15% af din kropsvægt med GLP-1’ere kan også forårsage en del stress på kroppen. Dette kan, med tiden, føre til uregelmæssige menstruationer, manglende ægløsning eller at dine menstruationer udebliver helt (hvilket kaldes vægttabsrelateret amenoré). Det kan opstå, når kroppen ikke får nok energi, hvilket kan forstyrre hormonsignaler fra hjernen, der kontrollerer din menstruationscyklus.

På hvilken måde kan vægttabsinjektioner ændre min menstruation?

Der findes flere måder, hvorpå vægttab og brug af vægttabsinjektioner kan forårsage ændringer i din menstruationscyklus. Disse afhænger af, hvordan kroppen reagerer på vægttab og vil variere fra person til person. Her er en liste med eksempler:

  • Mindre kraftige menstruationer: Vægttab belaster kroppen og både vægttabet i sig selv og injektionerne kan forårsage komplekse hormonelle ændringer, der fører til mindre kraftige blødninger.
  • Kortere menstruationer: Hormonelle udsving kan også gøre menstruationerne kortere end normalt, men det vil være forskelligt fra person til person.
  • Kraftigere menstruationer: Når du taber meget vægt, kan det give udsving i østrogen-niveauer. Det kan øge blodtilførslen til livmoderslimhinden, hvilket kan gøre den tykkere og føre til kraftigere menstruationer.
  • Uregelmæssige menstruationer: Dette kan forårsages af, at kroppen kan tage et pludseligt vægttab – specielt sammen med et lavt indtag af næringsstoffer, som et tegn på stress. Det kan forstyrre din hormonbalance og ægløsning, hvilket kan føre til manglende eller uregelmæssige menstruationer.
  • Længere menstruationer: Igen er dette grundet hormonel ubalance – særligt østrogen, som kan gøre, at din livmoderslimhinde bliver tykkere og dine menstruationer bliver længere og kraftigere.
  • Pletblødning mellem menstruationer: Det kan være en bivirkning fra vægttabsinjektionerne. Det sker dog ikke for alle, og hvis det opstår, så er det normalt midlertidigt.
  • PMS-symptomer: Vægttab og sund kost kan lindre PMS-symptomer, som f.eks. kramper og oppustethed.

Mere forskning er nødvendig for at kunne forstå, hvorfor disse ting sker og identificere de faktorer, der kan hjælpe med at forudsige, hvad der helt specifikt vil ske.

Hvilke fordele kan der være for min menstruationen ved at tabe mig?

Vægttabsinjektioner har vist sig at understøtte fertiliteten, forbedre insulinregulering og hjælpe med at håndtere PCOS-symptomer.

Der er i øjeblikket ingen kur for PCOS, men vægttab kan hjælpe mod symptomerne. Ved at bruge GLP-1’ere konsekvent i mindst 24 uger – og det dertilhørende vægttab, har vist sig at hjælpe med at genskabe regelmæssige menstruationer for kvinder med PCOS og svær overvægt.

Disse lægemidler kan forbedre insulin-sensitivitet, som er et almindeligt problem ved PCOS. Omkring 50-80% af personer med PCOS har insulinresistens, hvilket betyder at deres celler ikke reagerer særlig godt på insulin. Det kan føre til højt blodsukker og endda type 2-diabetes. GLP-1-receptoragonister kan afhjælpe dette.

De kan også hjælpe med at regulere hormonniveauer – specielt ved at sænke androgen-niveauer (mandlige kønshormoner, såsom testosteron), som er tilbøjelige til at være høje hos kvinder med PCOS.

Det kan også forbedre din fertilitet, at få balance i dine hormon-niveauer. Næsten 40% af kvinder med PCOS har problemer med at blive gravide på naturlig vis, men tidlig forskning viser til, at GLP-1-receptoragonister kan øge de naturlige graviditetsrater, enten på egen hånd eller sammen med metformin – og mere effektivt end med metformin alene.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg oplever ændringer i mine menstruationer på grund af vægttab?

Hvis du oplever ændringer i dine menstruationer efter vægttab, så er det vigtigt at holde øje med, hvad der sker i kroppen. Hvis du har bekymringer, så kontakt lægen. Ændringer i menstruationer er ikke altid forbundet med vægttab eller GLP-1-injektioner. De kan også forårsages af andre ting. Det er altid en god idé at snakke med en læge for at udelukke eventuelle underliggende sygdomme.

Hvordan kan ændringer i mine menstruationer håndteres?

Hvis ændringerne i dine menstruationer ikke giver større bekymringer, og du ikke synes, at du har brug for at snakke med en læge, så er der stadig nogle ting, du kan gøre, for at håndtere dem:

  • Spis en sund, afbalanceret kost, få nok søvn og få regelmæssig motion – de kan nemlig alle påvirke din menstruationscyklus.
  • Hvis du oplever smerter eller ubehag, så tag håndkøbs-smertestillende medicin, f.eks paracetamol eller ibuprofen.
  • Hold dagbog over dine menstruationer. Hvis du er bekymret over ændringer i dine menstruationer, f.eks. hvis de er længere, kortere eller kraftigere, så kontakt lægen for rådgivning.
Reference Popover #ref1
Reference Popover #ref2
Reference Popover #ref3
Reference Popover #ref4
Reference Popover #ref5
Reference Popover #ref6
Reference Popover #ref7
Reference Popover #ref8
Reference Popover #ref9
Reference Popover #ref10

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Fortæl os hvad du gerne vil høre.

Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.

Vores nyhedsbrev - medicin for din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Ansvarsfraskrivelse: Informationen på denne side kan ikke erstatte professionel, medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer omkring dit helbred, venligst snak med en læge.