VerifiedGodkendt fakta
Er Wegovy forbundet med blindhed?

Er Wegovy forbundet med blindhed?

Nylig forskning tyder på, at brug af semaglutid (den aktive ingrediens i Wegovy og Ozempic) potentielt kan øge risikoen for at udvikle NAION hos personer, der er overvægtige eller har type 2-diabetes.

Alexandra Cristina Cowell
Medicinsk gennemgået af
Alexandra Cristina Cowell, Forfatter & Klinisk content reviewer
Indholdsfortegnelse
Gennemgået d. Nov 08, 2024. af Dr. Alexandra Cristina Cowell Forfatter & Klinisk content reviewer Registreret hos GPhC (No. 2241935) Næste gennemgang er planlagt d. Nov 08, 2027.
Alexandra Cristina

Sidst opdateret d. Aug 07, 2026.

Var denne artikel brugbar for dig?

Disse nyheder kan være lidt bekymrende, hvis du bruger Wegovy, men at kende de præcise risici kan hjælpe dig med at afgøre, hvor sikker din medicin er, og hvor høj risiko du har for at udvikle NAION eller andre synsforstyrrelser.

Her kigger vi nærmere på, hvad NAION er, hvordan det påvirker folk, og hvad dens forbindelse med semaglutid betyder for de personer, der bruger Wegovy.

  • En forbindelse er blevet fundet mellem semaglutid – den aktive ingrediens i Wegovy, og en øjensygdom, der kaldes non-arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati (NAION).
  • Undersøgelser tyder på, at semaglutid kan øge risikoen for at udvikle NAION, men denne bivirkning anses stadig for at være “meget sjælden”.
  • Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har konkluderet, at NAION har sandsynlighed for at påvirke ca. 1 ud af 10.000 personer, der bruger semaglutid.
  • Helbredsmæssige tilstande, såsom forhøjet blodtryk, diabetes og søvnapnø er blevet forbundet med NAION, og det kan derfor hjælpe at mindske risikoen ved at lave sundere livsstilsvalg.

Hvad er NAION?

Non-arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati (NAION) er en sygdom, der forårsager en manglende blodtilførsel til synsnerven, der kan føre til blindhed. Det er den mest almindelige årsag til hævelse i synsnerven hos personer over 50 år, men årsagerne til, at det opstår, kendes ikke fuldt ud.

NAION påvirker normalt ét øje ad gangen, men kan også udvikle sig separat i begge øjne – ofte med år imellem. Du har højere risiko for at udvikle NAION, hvis du har forhøjet blodtryk, diabetes og søvnapnø. Det menes også at ramme mennesker, der bor i højtliggende områder. Og selvom det er muligt for enhver at udvikle NAION, så opstår det typisk hos personer i alderen 60-70 år.

Hvad er symptomerne på NAION?

De mest almindelige symptomer på NAION er:

  • Synstab – normalt i ét øje.
  • “Dæmpet”, sløret eller mørkere syn.
  • Nedsat perifert syn.

NAION forårsager normalt synsforandringer uden smerte, og symptomernes opståen kan være pludselige. Kun omkring 10-15% af personer, der udvikler NAION, vil opleve smerte sammen med synsforandringerne.

Hvad er forbindelsen mellem Wegovy og NAION?

De mest almindelige symptomer på NAION er:

  • Synstab – normalt i ét øje.
  • “Dæmpet”, sløret eller mørkere syn.
  • Nedsat perifert syn.

NAION forårsager normalt synsforandringer uden smerte, og symptomernes opståen kan være pludselige. Kun omkring 10-15% af personer, der udvikler NAION, vil opleve smerte sammen med synsforandringerne.

Er der andre lægemidler, der er blevet forbundet med NAION?

Udover semaglutid er udviklingen af NAION blevet forbundet med andre typer af lægemidler, inklusiv PDE5-hæmmere. Disse bruges til behandling af impotens og pulmonal hypertension. Men ligesom med resultaterne fra semaglutid-undersøgelserne, så er forbindelsen mellem brug af PDE5-hæmmere og udviklingen af NAION ikke entydige.

I sidste ende er der behov for mere forskning om, hvorfor bivirkninger, der påvirker synet, kan opstå ved brug af nogen form for medicin. Men om du så bruger medicin mod impotens, vægttab eller diabetes, så bør lægen drøfte alle risici forbundet med brugen af din medicin og sørge for, at du er opmærksom på de potentielle bivirkninger, der er forbundet hermed.

Hvordan kan jeg mindske risikoen for at få NAION?

Selvom det ikke er fuldt ud forstået, hvad der præcist forårsager NAION, så er der risikofaktorer, der er blevet forbundet med det, såsom forhøjet blodtryk (hypertension), svær overvægt, søvnapnø og diabetes. Livsstilsændringer kan derfor hjælpe med at mindske din risiko for at udvikle disse helbredsmæssige tilstande, hvilket bør mindske din risiko for at udvikle NAION.

Én ting, der forbinder alle disse risikofaktorer, er vægten. Højt blodtryk, svær overvægt og diabetes kan alle forbedres ved at spise en varieret, afbalanceret kost samt regelmæssig motion. Svær overvægt menes også at bidrage til obstruktiv søvnapnø, fordi fedtdepoter kan forstyrre din vejrtrækning om natten.

Der findes en del gratis rådgivning omkring vægttab. Nationalt Center for Overvægt har samlet tilbud fra de forskellige kommuner og regioner, som løbende bliver opdaterede. Weight Loss HQ på vores hjemmeside er en resurse, der giver detaljeret rådgivning om kost og motion på engelsk. Weight Loss HQ giver både tips om, hvordan du danner et kalorieunderskud, der er nødvendig for vægttab, samt detaljerede oplysninger om ernæring, træningsrutiner for alle niveauer og forskellige opskrifter, som du kan lave derhjemme.

Regelmæssige øjenundersøgelser kan hjælpe med at opdage NAION tidligt – særligt om du har højere risiko for at udvikle NAION end andre. Hvis du har diabetes, så bør du blive henvist til en øjenundersøgelse for diabetikere hvert år eller hvert andet år, hvor der bliver foretaget en screening af øjenbaggrunden. Selvom disse prøver måske ikke tjekker specifikt for NAION, så kan de hjælpe med at opdage tidlige tegn på udvikling af NAION.

Risici vs. fordele ved Wegovy

Inden du begynder at bruge Wegovy, er det vigtigt at være opmærksom på alle risiciene. NAION anses for at være en “meget sjælden” bivirkning, men hvor bekymret man er for denne risiko, er noget den individuelle person må afgøre.

Det kan give dig en bedre forståelse for de bivirkninger, du eventuelt kan opleve, hvis du snakker med en læge, inden du begynder enhver form for medicin. De vil sandsynligvis oplyse dig om nogle af de mere almindelige bivirkninger fra Wegovy, såsom kvalme, svimmelhed og maveproblemer, samt rådgive dig om måder du kan håndtere dem på.
Det vil derfor nok være et spørgsmål om at afveje risiciene mod de potentielle fordele ved brug af Wegovy. Ved at holde en sund vægt kan det forhindre dig i at udvikle diabetes samt en række andre sygdomme, f.eks. højt blodtryk eller hjertesygdomme.

Hvilken vægttabsinjektion er den rette for mig?

Hvis du har bekymringer om at bruge Wegovy i tilfældet af, at det måske vil påvirke dit syn, så er der mange andre vægttabslægemidler tilgængelige, der ikke indeholder semaglutid, som du kunne prøve. Mounjaro virker på en lignende måde som Wegovy, men indeholder den aktive ingrediens tirzepatid.

Og hvis du ikke så godt kan lide injektioner, så findes der tabletter og kapsler, der kan hjælpe dig med at nå din målvægt, f.eks. Xenical, Orlistat eller Mysimba.

Hvad du end vælger af medicin, så kan det hjælpe at snakke med lægen for at få et klarere billede af, hvad din behandlingsplan indebærer – og det kan give mere ro i sindet omkring mulige bivirkninger, du kan opleve på din vægttabsrejse.

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Fortæl os hvad du gerne vil høre.

Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.

Vores nyhedsbrev - medicin for din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Ansvarsfraskrivelse: Informationen på denne side kan ikke erstatte professionel, medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer omkring dit helbred, venligst snak med en læge.