Stofskifte og forbrænding er almindelige begreber, som vi alle har hørt om. Det er ikke usædvanligt, at forbinde vægtøgning med lavt stofskifte, eller vægttab med højt stofskifte. Men er dette rigtigt? Hvad er stofskifte overhovedet?
Helt simpelt, så refererer stofskiftet til den reaktion, der sker i vores krop på et cellulært niveau, som omdanner de kalorier, vi indtager fra mad og drikkevarer, til brugbar energi .
Der findes beviser, der tyder på at dét at have en forståelse for dit stofskifte, kan hjælpe med at identificere en øget risiko for overvægt, og at det ligeledes kan hjælpe med vægttab ved, at der kan laves en kostplan, der tager højde for dit eget stofskiftes behov .
Ekstreme kostplaner, som de fleste “crash diets” (alt for hurtige slankekure), kan nedsætte dit stofskifte og gøre vægttab sværere for dig på længere sigt. Hvorimod aerob træning kombineret med styrketræning kan øge dit stofskifte, hvilket gør det nemmere for dig at opnå dine mål for vægttab.
Stofskiftet omfatter alle de kemiske processer, der sker i kroppen på et cellulært niveau, på daglig basis. Det er dét, der gør, at du kan trække vejret, fordøje mad, tænke, træffe beslutninger og alt andet, som er nødvendigt for, at du kan være i live.
Selvom dit stofskifte gør en masse ting, er betegnelsen blevet populær, når det forbindes med vægttab eller -øgning. At sige et lavt stofskifte gør dig overvægtig og at et højt stofskifte gør dig tynd, er en almindelig påstand. Det er dog ikke helt så simpelt.
Hver kemisk proces, som sker i din krop, har brug for energi og den mindste mængde af energi, som er nødvendig for at holde dig i gang, refererer til hvilestofskiftet (BMR). Sagt på anden måde, så er det mængden af kalorier, som du forbrænder bare ved at være til.
Et lavt stofskifte betyder dermed, at du behøver mindre energi for at overleve sammenlignet med én, som har et højt stofskifte, der ville have brug for flere kalorier for at kunne fungere ordentligt.
Hastigheden af dit stofskifte afhænger af dit køn, alder, gener og nuværende kropsstørrelse. Stofskiftet er ikke en bestemt værdi, men derimod en afhængig variabel. Dette betyder, at når du ældes, taber dig, går op i vægt og får eller taber muskelmasse, så vil dit stofskifte ændre sig.
Én af de største faktorer er muskler. Hastigheden af stofskiftet kan koges ned til, hvor meget muskelmasse du har, da én med mange muskler vil have et langt højere hvilestofskifte i forhold til en person, der har en høj fedtprocent med få muskler.
At vide hvorvidt du har et lavt eller højt stofskifte kan være afgørende for din vægttabsrejse. Ved at være opmærksom på dit hvilestofskifte, vil du være i stand til at lave en kostplan, som tager højde for præcis, hvor mange kalorier din krop har brug for til at overleve. Når du har dette på plads, så skal du bare trække 100-200 kalorier fra for at være sikker på, at du er i kalorieunderskud.
Dit hvilestofskifte er den minimale mængde af kalorier (energi) din krop har brug for, for at den kan fungere på daglig basis. Et lavt stofskifte betyder oftest bare, at du har et lavt hvilestofskifte (BMR).
Mens din krop mener, at den er rigtig smart ved at bruge energi så effektivt som muligt og ved at kunne leve af færre kalorier, så vil dette normalt bare sænke dit daglige kaloriebehov og tvinge dig til at begrænse dit kalorieindtag for at undgå vægtøgning.
Men sandheden er dog, at dit stofskifte ikke kan få hele skylden. Hovedårsagerne, der bidrager til en vægtøgning, er genetik, en stillesiddende livsstil, at man spiser for mange kalorier eller endda visse lægemidler og dårlige vaner, såsom for lidt søvn.
For at holde dig i form og fastholde en sund vægt, når du har lavt stofskifte, bør du måske kigge på at begrænse dit kalorieindtag og/eller øge dit aktivitetsniveau. Hvis du finder ud af, hvad dit hvilestofskifte er og trækker 200 kalorier fra, så har du en retningslinje for, hvad dit daglige kalorieindtag burde være. Dette kan hjælpe dig med et gradvist vægttab, men uden at være for ekstrem, da dette blot kan sænke dit stofskifte yderligere.
Der er mange ting, du kan afprøve, hvis du ønsker at øge dit stofskifte. Dokumentation tyder på, at vægtøgning og overvægt i en væsentlig grad kan tilskrives manglen på fysisk aktivitet, og at en langsom forbrænding kan afhjælpes med en fast træningsrutine .
Indtagelsen af visse drikke- og fødevarer kan booste stofskiftet, herunder kaffe, te (uden sukker), proteinrig kost og stærk mad – der er dog begrænsede beviser for disse påstande.
At inkludere disse føde- og drikkevarer i din kost kan hjælpe med langsigtet vægttab og vedligeholdelsen efterfølgende, men det bedste du kan gøre er at sørge for, at du forbrænder flere kalorier end du indtager.
En kombination af aerob træning og styrketræning kan bruges som et godt fundament til at øge dit stofskifte og gå ned i vægt.
Der findes ikke en enkelt drikke- eller fødevare, der øger stofskiftet, men der er visse fødevarer, som kan booste stofskiftet lidt ad gangen, såvel som generelle råd, som vil have en mærkbar effekt på dit helbred, når de benyttes. Eksempelvis:
Der findes ikke en garanteret metode til at øge stofskiftet, men nogle træningsformer er rigtig gode til at forbedre dit helbred og potentielt øge dit hvilestofskifte – eksempelvis:
Nej, du behøver ikke nødvendigvis at booste dit stofskifte for at tabe dig. Der er mange ting, som du kan prøve for at opnå et betydeligt og vedblivende vægttab. Du kan prøve med en kost, som er fedtfattig og høj i proteiner. Du kan prøve at holde dig fra friturestegt mad, slik og wienerbrød - og andre kalorierige fødevarer. Du kan indarbejde en træningsrutine. Du kan endda prøve med vægttabsmedicin, alt efter dit BMI. Men under alle omstændigheder, så kommer du ikke af med vægten, medmindre du indtager mindre kalorier end du bruger. Jo lavere stofskifte du har, jo mindre mad kan du spise - og jo langsommere kan dit vægttab være. Sagt på en anden måde; at booste dit stofskifte er ikke nødvendigt, men det hjælper.
Hvordan vi indsamler information
Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.
Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Disclaimer: The information provided on this page is not a substitute for professional medical advice, diagnosis, or treatment. If you have any questions or concerns about your health, please talk to a doctor.
Vi kunne ikke finde dét, du leder efter.
Her er alt vi behandler. Eller hvis du leder efter noget, som vi ikke har endnu, så kan du foreslå noget.
(Og skriv endelig din e-mail også, så vi kan give dig besked, hvis vi skriver en artikel baseret på dit forslag.)
Hvis der er en bestemt medicin eller sygdom, som du leder efter, så fortæl os om det – så kigger vi på det.
Indsend dit spørgsmål her, eller fortæl os hvis du har fundet et problem på vores hjemmeside.
Dit spørgsmål er blevet sendt til vores team, og vi giver dig besked, når de har besvaret det.
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev. Hold øje med din indbakke for at følge med i vores seneste nyheder.
Ved at klikke "Abonnér nu" accepterer du vores Privatlivspolitik.
Vi har sendt dig en e-mail for at bekræfte din e-mail adresse.