P-plaster: Hvad er det? Sådan fungerer det | Choose better · Treated Danmark

P-plaster

Indholdsfortegnelse

Var denne artikel brugbar for dig?

Hvad er et p-plaster?

P-plasteret, også kendt som præventionsplasteret, er et relativt lille, firkantet plaster, der klæber sig til huden. Plasteret frigiver hormoner i kroppen, hvilket forhindrer graviditet.

Et af de mest udbredte mærker af p-plastre i Europa, er kendt som Evra. Det er en yderst effektiv præventionsmetode, der kan være at foretrække for kvinder, som har svært ved at tage piller.

Hvordan virker p-plasteret?

P-plasteret er en form for medicin til udvortes brug, som optages gennem huden. På engelsk hedder det “transdermal”, som betyder “gennem huden”.

P-plastre indeholder to kemisk fremstillede varianter af de naturligt forekommende kvindelige hormoner – østrogen og progesteron. Disse syntetiske hormoner bruges ligeledes i en række andre kombinerede præventionsmidler, herunder p-pillen.

For at forberede kroppen på en mulig graviditet vil niveauerne af østrogen og progesteron stige og falde naturligt hver måned, hvilket får visse ting til at ske. Dette inkluderer bl.a. frigivelsen af et æg, også kaldt ægløsning.

Når man bruger p-plaster, tilføres der yderligere hormoner i kroppen, hvilket ændrer på, hvordan kroppen forbereder sig på graviditet. De tre hovedmåder for dette er:

Ægløsning sker ikke, der frigives ingen æg,
Slimen i livmoderen tyknes, hvilket gør det sværere for sædceller at passere naturligt gennem livmoderhalsen.
Livmoderslimhinden bliver tyndere, hvilket betyder, at befrugtede æg, selvom det er yderst usandsynligt på dette tidspunkt, ikke kan sætte sig fast i livmoderen.

Sådan bruger du Evra p-plaster

At bruge præventionsplasteret er relativt enkelt. Du påfører blot plasteret på et selvvalgt område af huden og bærer det i syv dage. På ottende dagen skal du skifte dit plaster. Gør dette i tre uger, og gå derefter uden plaster den fjerde uge. (Effektiviteten af præventionen påvirkes ikke i løbet af din “plaster-frie” uge).

I den uge, hvor du ikke har et plaster på, kan du opleve en såkaldt ‘’abstinensblødning’’, hvilket kan føles som menstruation. Nogle kvinder oplever dog ikke dette – ligegyldig hvad, så er det normalt ikke noget, som du skal bekymre dig om.

Efter syv dage uden plaster, påføres et nyt plaster og den fire ugers cyklus gentages.

Hvor skal p-plasteret påføres?

Det er almindeligt at se plasteret brugt på overarmen, men du kan påføre præventionsplasteret hvor som helst – såfremt hudområdet du vælger er tørt, rent og ikke for behåret. Du skal ligeledes undgå at placere plasteret på hud der er ømt eller irriteret eller på brysterne. Derudover skal du også undgå at påføre plasteret på et område, hvor det sandsynligvis kan gnides af.

Lægen anbefaler sommetider at ændre plasterets placering, hver gang du skifter det. Dette kan reducere eventuel hudirritation. Du kan bruge p-plaster i badet – det burde ikke komme af.

Selvom det er meget klæbende, så er dét her, hvad du skal gøre, hvis dit p-plaster falder af:

Hvis plasteret har været taget af i to dage eller mindre:

Påfør et helt nyt plaster.
Skift det på den dag du normalt skal.
Du er stadig beskyttet, hvis du har brugt plasteret korrekt de sidste syv dage. Hvis du er på din plaster-frie uge, er du stadig beskyttet, forudsat at du har brugt plasteret korrekt de syv dage forinden din plaster-frie uge.

Hvis plasteret har været taget af i to dage eller mere:

Påfør et helt nyt plaster. Forsøg ikke på at genanvende det gamle.
Hvis du er på din første eller anden uge af din plaster-cyklus, skal du blot skifte plaster den dag, du normalt skal.
Hvis du er på din tredje uge af din plaster-cyklus, skal du begynde en ny cyklus. Så snart du påfører det nye plaster, tæller dette som den første dag i din første uge af cyklussen.
Brug andre præventionsmidler, såsom kondomer, indtil du har brugt det nye plaster i syv hele dage.

Hvornår begynder plasteret at virke?

Hvis du undrer dig over, hvor længe det tager, før Evra p-plasteret virker effektivt, er svaret relativt ligetil.

Hvis du begynder at benytte Evra på din første menstruationsdag, og frem til den femte dag af din menstruation, vil du opnå øjeblikkelig beskyttelse af præventionen.

Hvis du beslutter dig for at starte på din sjette menstruationsdag, eller hvilken som helst anden dag, indtil du får din næste menstruation, er du ikke beskyttet med det sammen. Du bør derfor benytte yderligere præventionsmidler f.eks. kondomer. Gør dette i syv dage, herefter er du beskyttet mod graviditet.

Hvis din menstruation forekommer hver 23. dag eller mindre, hvilket betyder du har korte menstruationscyklusser, er du kun beskyttet øjeblikkeligt, hvis du begynder at bruge plasteret på første til fjerde dag af din menstruation. Hvis du begynder mellem femte dagen og indtil dagen før du igen får menstruation, skal du bruge yderligere prævention i syv dage.

Hvor effektivt er p-plasteret?

Effektiviteten af p-plasteret er relativt høj. Hvis du bruger plasteret korrekt – hvilket betyder, at du bærer det perfekt i syv dage uden det falder af, skifter det på ottende dagen, gentager processen i tre uger og derefter har syv plaster-frie dage – er det mere end 99% sikkert.

Hvis du bruger plastret ’typisk’, som de fleste gør, falder effektiviteten til omkring 91%. Dette betyder, at 9 ud af 100 kvinder, der bruger p-plasteret på en typisk måde, bliver gravide.

Så selv ved ’typisk brug’ er p-plasteret altså yderst effektivt. Men det er selvfølgelig bedst at gøre alt, hvad du kan for at sikre, at du bærer det korrekt og skifter det hver uge.

Fordele ved p-plasteret inkluderer:

At foretrække til kvinder, der ikke kan lide eller ikke kan finde ud af at sluge piller.
Du skal ikke påføre et plaster dagligt, som hvis du skulle tage en p-pille. Det påføres ugentligt i tre uger efterfulgt af en ’plaster-fri’ uge.
Nemt at påføre og forstyrrer ikke sex på samme måde som et kondom muligvis gør.
Hormonerne i p-plasteret absorberes direkte ind i blodbanen, ikke i maven, hvilket er tilfældet med piller. Så hvis du oplever opkast, påvirkes din prævention ikke af dette.
Det kan påvirke menstruationer positivt – gøre dem mere regelmæssige, mildere og nogle gange mindre smertefulde.
Kan hjælpe på præmenstruelt syndrom (PMS).
Kan reducere risikoen for kræft i æggestokkene, livmoderen og tarmen.

Ulemper ved p-plasteret inkluderer:

Du kan ikke bare påføre p-plasteret og så glemme alt om det. Du skal huske at skifte det hver uge. Hvis du er meget glemsom, kan du muligvis drage større nytte af præventionsmidler såsom p-staven eller spiralen.
Visse lægemidler kan gøre plasteret mindre effektivt eller øge risikoen for bestemte bivirkninger. Du må muligvis ikke benytte p-plastre, hvis du får visse mediciner.
Pletblødning mellem menstruationer er normalt, når du først begynder at bruge p-plasteret.
Når du først begynder at anvende p-plasteret – kan du opleve visse bivirkninger mere, end når du har brug plasteret i længere tid. Dette inkluderer eksempelvis hovedpine, kvalme, ømhed i brysterne og ændringer i humøret.
Du er ikke beskyttet mod seksuelt overførte sygdomme, når du bruger denne prævention.
Det kan forårsage irritation eller ømhed i huden. Du kan undgå dette ved at ændre plasterets placering hver gang.
Det kan være synligt

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Lad os hjælpe dig med at vælge bedre.

Tilbage til toppen