Det er muligvis det sidste mange af os har lyst til at tænke på når vi skal på ferie: Risikoen for, specielt ved rejser til varme lande, at blive bidt eller stukket af små insekter og andre dyr.

Det er dog stadig en mulighed vi bliver nødt til at overveje.

Nogle bid og stik er naturligvis mere problematiske end andre. Bid fra sengelus for eksempel; giver ofte få eller ingen problemer udover kløe og små bump på huden, og er mere irriterende end en risiko for helbredet.

Myggestik og bid fra flåter derimod er noget helt andet.

Vi har tidligere talt om vores verdenskort for malariarisiko, som viser hvor i verden myggestik har en reel risiko for føre til potentielt livstruende sygdomme. For nyligt har der været en stigning i malariatilfælde i Brasilien, dette års OL vært, ligesom Zika også har fået meget omtale i medierne. Sygdommen kan føre til fosterskader ved kontakt med virussen under graviditet og overføres ligeledes gennem myggestik.

Der er en lang række forbehold som rejsende kan tage for at forberede dem selv på miljøer hvor fjendtlige insekter kan forekomme. Herunder bid-forebyggende produkter, såsom DEET spray, at sove i en seng med et myggenet samt at pakke langærmede trøjer og lange bukser for at dække udsatte områder af huden.

Antimalaria medicin og vaccinationer er ligeledes vigtigt før afgang. Sørg altid for at undersøge din destination grundigt i forhold til om det er nødvendigt med forebyggende medicin for rejsende, som ønsker at undgå de lokale infektioner.

Det er desværre umuligt helt at fjerne risikoen for at blive bidt. Selv de som tager alle mulige forbehold kan opleve at de bliver bidt.

Af denne årsag er det nødvendigt at undersøge ikke kun forebyggelse af bid, men også hvad man skal gøre i tilfælde af at man bliver bidt. Vi har sammensat en kort guide til identificering af insektbud, hvad du kan gøre for at hjælpe helingen og hvornår du bør gå til lægen.

Visuel vejledning til insektbid - Treated.com

Myg

Fra sygdommenes perspektiv, er myggestik en af de mest effektive metoder i forhold til overførsel. På globalt plan var der i 2015 214 millioner tilfælde af malaria ifølge WHO, hvor næsten en halv million havde døden til følge.

Som vi også var inde på i forbindelse med vores malaria-verdenskort, er der malaria-medicin som forebygger sygdommens udvikling i kroppen. Deres vigtigste funktion er at forebygge malaria, men de stopper ikke et eventuelt bid fra at være irriterende.

Alvorligheden af myggestik afhænger af personen der er blevet bidt. De fleste vil udvikle små røde knopper omkring biddet, som vil klø i et par timer eller længere.

Milde tilfælde vil forsvinde efter et par dage. Biddene vil typisk ikke følge nogen form for mønster og vil forekomme sporadisk over hele kroppen; men de mere almindelige områder hvor turister finder bid er på ben, ankler og fødder, da de plejer at være udsatte områder under ferier i varme lande.

Andre vil udvikle overfølsomme reaktioner på bid og blærer kan dannes (se ovenstående diagram). Det er hvor en allergisk reaktion giver væskefyldte blærer i området, som kan variere voldsomt i størrelse.

Vabler er et andet tegn på en allergisk reaktion på bid. De er blege, hævede pletter af hud, som dannes omkring det irriterede område.

Hvordan behandles bid?

Sørg for at holde området rent, det er det mest grundlæggende råd som alle bør følge efter at blive bidt af en myg. Brug eventuelt et koldt omslag for at mindske en eventuel inflammation.

Specielt når der har udviklet sig vabler eller blærer, vil det hjælpe helbredelsen at beskytte sig med et plaster, for at beskytte skaden mod bakterier eller at boblen sprænger. Anithistaminer og smertestillende kan ligeledes hjælpe med at mindske smerter og inflammation.

Hvis det berørte område er meget smertefuldt eller viser tegn på infektion er det vigtigt at gå til lægen.

Det er livsnødvendigt at tage de medicinske forholdsregler før du tager afsted til et land hvor myg bærer infektioner.

Når det så er sagt, selv hvis du har taget de nødvendige forholdsregler, så skal tegn på alvorlig sygdom efter et myggestik, såsom feber, åndenød eller kvalme og opkast, stadig håndteres som en nødsituation.

Flåter

Flåter er små, ottebenede (vil teknisk set gør dem til spindlere, samme familie som edderkopper) og kan typisk findes i skovområder og hvor der er højt græs. De varierer i størrelse: nogle er ikke større end et par millimeter mens andre vokser sig helt op til en centimeter. Oftest er flåter ganske uskadelige og giver ingen bemærkelsesværdige symptomer. Men i andre tilfælde kan bid fra flåter gøre det nødvendigt med medicinsk behandling.

Disse dyr hægter sig fast på kroppen og penetrerer huden, med intentionen om at mæske sig i værtens blod. De kan blive i dagevis og bid er typisk lette at finde; som demonstreret i diagrammet ovenfor ved 1. fase, vil benene stadig vise sig under fodringen.

Til tider når flåten falder af vil den efterlade et lille rødt mærke hvor den har bidt og kan fremprovokere overfølsomme reaktioner hos nogen i form af kløe og hævelser (2. fase).

I mere alvorlige tilfælde kan flåter overføre en sygdom kaldet borreliose (også kendt som Lyme borreliose), som skyldes borrelia-bakterier. Symptomer kan blandt andet vise sig som meget målretterede udslåt som vist i diagrammet under 3. fase, som vil opstå og udvide sig i løbet af dagene eller ugerne efter biddet (man mener dog at op til hver tredje med tidlige stadier af borreliose ikke får noget udslæt); følelser af sløvhed; feber; hovedpine; og andre symptomer, man normalt forbinder med influenza.

Hvordan behandles biddet?

Hvis du tror at du eller nogen i din gruppe er blevet bidt af en flåt er det vigtigt at tage til lægen hurtigst muligt; specielt hvis du oplever nogle af ovenstående symptomer.

Borreliose kan behandles med antibiotika i de tidlige stadier. Men, det kan blive mere besværligt at håndtere efter de tidlige stadier og potentielt livsfarligt hvis det efterlades ubehandlet.

Hvis du udvikler hævelser eller inflammation efter at blive bidt, kan de være tegn på en anden type infektion, som kræver behandling med antibiotika. I mange tilfælde vil din læge kunne rådgive dig om hvordan du sikrer dig at infektionen ikke spreder sig; og hvis der ikke er en infektion, vil de vejlede dig i at holde området rent og lindre inflammationen.

Klæger (blodsugere)

Til forskel fra biddene som beskrevet ovenfor, hvor insektet punkterer huden med et hul, så skærer en klæge i huden for at nå igennem til værtens blod. De gør dette ved brug af deres stærke og meget skarpe kæber, hvilket oftest er meget smertefuldt.

Klæger kaldes ofte fejlagtigt hestebremser, i det navnet kan hentyde til at de bider så hårdt at de kan stoppe en hest. Realiteten er dog at bremserne slet ikke bider, men blot lægger æg på deres vært.

For nogen vil biddet give en hævet rød plet, hvilket er tegn på at immunforsvaret forsøger at forsvare sig imod hvad det anser som en trussel.

Klægernes bid overføre ikke sygdomme ligesom myg og flåter, men deres bid skader huden på en måde hvor det tager længere tid at hele og dermed er sårbar for infektioner. Allergikere kan desuden udvikle mere alvorlige symptomer såsom nældefeber eller hævelser efter et bid.

Hvordan behandles et bid?

At holde område rent er nok det aller vigtigste, grundet risikoen for infektioner. Brug et plaster til at dække såret og anvend eventuelt antiseptisk creme. Mild analgetika såsom paracetamol eller ibuprofen kan desuden bruges for at lindre smerterne.

De som oplever hævelser eller udslet grundet allergier kan til tider finde hjælp i form antihistaminer.

Hvis du oplever pustler hvor du er blevet bidt, eller hvis området bliver rødt og varmt, kan det være tegn på en infektion. Her skal du tage kontakt til din læge for nærmere vejledning.

Lopper

Lopper findes typisk i pelsen på kæledyr eller vilde katte og hunde. De er forholdsvis almindelige hos vores dyrevenner i hjemmet og man bør jævnligt sørge for at få fjernet dem fra sine behårede husdyr, men også i udlandet akn vi støde på lopper og blive bidt.

Biddene viser sig typisk i grupper af små røde pletter. De opstår almindeligvis på ben, ankler og fødder (specielt hvis et dyr gnubber sig op af en) eller på arme (hvis man kæler med dyret). Er man overfølsom kan biddene bliver til blærer og vabler.

Generelt spreder de ikke sygdomme som andre insektbid. Men loppebid vil klø og give irritation og nogle vil komme til at kradse hul og få sår; hvilket som vi har været inde på tidligere gør huden modtagelig for en infektion.

Hvordan behandles biddet?

Hold huden omkring biddet ren som nævnt flere gange. Antihistaminer kan hjælper de med allergier, samt at dække biddet med antiseptisk creme og et plaster for at mindske risikoen for at der kradses hul, således at huden kan få lov at hele.

Sengelus

Et andet eksempel på et skadedyr som kan findes i vores hjem i Danmark er sengelus, som desværre kan være ret almindelige på hoteller, som du måske besøger under din rejse i udlandet. De bor oftest i revner og sprækker i madressen, hvor de efterlader små sorte pletter (afføring).

De kan føre til røde pletter af samme størrelse, typisk øverst på kroppen og armene, og det er meget let at tage fejl af bid fra sengelus og de fra myg. Den største forskel er grupperingen af biddene. Myggestik er sporadiske og forekommer stort set over alt på kroppen, hvor sengelus typisk viser sig i en lige linje eller som en lille gruppe (som vist på billedet).

Hvordan behandles biddet?

Almindeligvis er det ikke nødvendigt. Endnu engang, så kan biddene klø, men vil forsvinde efter et par dage. De sædvanlige forholdsregler kan hjælpe meget: Hold huden ren og fri for bakterier for at mindske risikoen for en infektion.

Det er vigtigt at være opmærksom på at sådanne infestationer let kan sprede sig fra et sted til et andet. Tror du at du har været udsat for sengelus mens du har været på ferie, så sørg for at tage et grundigt bad og vask alt dit tøj når du kommer hjem, så du ikke tager sengelusene med i din egen seng også.