Af helt åbentlyse årsager, ved vi oftest ikke at vi snorker, indtil der er nogen der siger det til os. Og selv her, er det desværre ofte et større problem for vores partner end det er for os selv.

Snorken og behandlinger herfor, grafik

Men der er meget mere til snorken end potentielt insomni for dem som vi deler hus med. I de fleste tilfælde er snorken ganske harmløst, mens det i andre tilfælde kan være et varselstegn på mere alvorlige helbredsproblemer - så vi i denne uge dukker vi dybere og besvarer emnet i detaljer.

Hvem snorker?

Det varierer.

Ifølge WebMD snorker omkring 45% af mænd og 30% af kvinder som minimum en gang imellem; hvor halvdelen af disse anslås at snorke jævnligt.

Ifølge Videnskab.dk snorker omkring hver fjerde dansker, hvilket svarer til 1,3 millioner. Af disse snorker to tredjedele så højlydt eller på en måde hvor det forstyrrer deres partners søvnmønster.

Hvorfor snorker man?

Den fysiske årsag til snorken er det bløde væv i de øvre luftveje bagerst i munden og halsen. Snorkelydene dannes når luften transporteres gennem disse kanaler og får vævet til at vibrere.

Det sker når vi ånder under vores søvn og ikke når vi er vågne, fordi vævet er afslappet under søvn. Luftvejene bliver derfor smallere og åndedrættet kan blive hurtigere eller kraftigere, hvilket øger trykket og giver de førnævnte vibrationer ved ind- og udånding.

I forhold til livsstil er der en lang række faktorer som kan forbindes snorken.

Heriblandt:

  • Indtag af alkohol (afslapper musklerne yderligere og vævet bliver løsere).
  • Overvægt (de med ekstra vægt på hals og nakke kan have smallere luftveje).
  • Rygning (tobak kan føre til inflammation i luftvejene og få dem til at trække sig sammen).

Allergikere med luftvejsproblemer (allergisk rhinitis) er også mere tilbøjelige til at snorke.

Hvor slem er din snorken?

Sværhedsgraden af den snorkende kan måles ved brug af nedenstående skala.

Første grad

Simpel snorken. Karakteriseres ved ikke-jævnlige og meget lav snorken, som ikke giver vejrtrækningsproblemer eller på anden måde er til gene for den snorkende.

Snorken af første grad er mestendels ganske uskadeligt, men kan være til gene for den snorkendes partner.

Anden grad

Anden grad bruges til at kategorisere de som snorker mere end halvdelen af tiden. Det er snorkere som mere end tre nætter om ugen oplever problemer med at ånde under søvn og derfor oplever at deres dagligdag, når de er vågne, på den ene eller anden facon påvirkes negativt af det.

Tredje grad

Denne kategori refererer til de hvis snorken måske kan høres i hele huset og er som besværliggør vejrtrækningen. Snorken forekommer de fleste eller ligefrem hver nat.

Obstruktiv søvnapnø (OSA)

Studier viser at snorken bliver værre med alderen. Personer som snorker af tredje grad kan udvikle (eller har allerede) obstruktiv søvnapnø.

Patienter med OSA kan desuden opleve blokering af luftvejene, som gør at de ikke kan trække vejret i op til 10 sekunder. Manglen på ilt kan tvinge dem ud af den dybe søvn og tilbage i de mere vågne stadier, eller vække dem helt, når kroppen forsøger at gendanne normal vejrtrækning.

I alvorlige tilfælde kan dette forekomme ofte, med kun få minutters mellemrum. Som man kunne forvente vil de med OSA ofte have svært ved at fungere normalt dagen efter sådan en episode.

Ubehandlet er tilstanden yderst risikofyldt, da dårlig nattesøvn kan føre til manglende koncentration - hvilket kan være fatalt under kørsel eller ved arbejde med tungt maskineri.

Udover ovenstående meget praktiske risiko, så har OSA en række fysiologiske risici, såsom højt blodtryk og dermed også hjerteanfald, som ligeledes findes hos de med søvnapnø.

Hvordan ved du om du har OSA?

Det kan være specielt svært at finde ud af for de som lever alene eller har en partner som sover meget tungt.

Men der er tegn på OSA som viser sig selv når man er vågen.

Det er almindeligt for patienter med OSA at føle at de ikke har sovet om natten og opleve træthed dagen lang. Hovedpine, irritation, humørsvingninger, manglende koncentrationsevne, tab af sexlyst og hos mænd også manglende erektionsevne er alle sekundære symptomer.

Følelsen af konstant træthed er et emne du bør tage op med din læge, ligesom andre symptomer på obstruktiv søvnapnø.

Vaner der kan mindske snorken

Der findes en række simple ting du kan gøre for at mindske snorken og små forstyrrelser af søvnen i milde tilfælde:

  • Sov på siden

En af ulemperne ved at sove på ryggen er at det bløde væv omkring halsen og under hagen kan trykke på luftvejene og dermed øge risikoen for snorken. Ligger man på siden hjælper det med at åbne luftvejene.

  • Drik masser af væske

Dehydrering kan gøre det bløde væv i luftvejene klistret, hvilket øger lydniveauet når man snorker. Drik derfor den anbefalede mængde vand i løbet af dagen (otte glas) for at forhindre vævet i at klistre sammen og dermed mindske snorken.

  • Skift puder jævnligt

Dette er specielt relevant hos de med allergisk rhinitis. Puder kan være hjem for støvmider, som forværrer allergisymptomer, fører til inflammation og forstoppelse i luftvejene.

Ryst puderne en til to gange i ugen og vask dem hver tredje til fjerde måned, så du undgår at opbygge større mængder af allergener.

De med allergier bør desuden sikre sig at de har antihistaminer klar, i tilfælde af at de i løbet af natten oplever en forværring af symptomer, som giver dem søvnproblemer.

  • Hold dig sund

Desto mere vægt du bærer rundt på, specielt omkring hoved og hals, jo større sandsynlighed er der for at du snorker eller udvikler en relateret sygdom. Ved at spise sundt og varieret samt få jævnlig motion, kan du holde din vægt på et fornuftigt niveau og sove godt.

  • Hold dig til et bestemt søvnmønster

Lange aktive dage og korte nætter vil på et tidspunkt føre til en tilstand af alvorlig træthed, hvilket betyder at musklerne i kroppen og vævet i mund og hals vil løsnes yderligere; og tungere snorken kan forekomme.

Få de anbefalede 7-9 timers søvn pr. nat og sørg for at gå i seng i ordentlig tid. Det hjælper med at afslappe musklerne så du er mindre udmattet og dermed har mulighed for at få en mere rolig nattesøvn.

  • Kvit smøgerne og sænk dit alkoholindtag

Et højt forbrug af alkohol kan forværre snorken, så moderation er nødvendigt for at mindske risikoen negative virkninger; og rygestop vil hjælpe med at begrænse forsnævringerne forårsaget af inflammation.

Hvad din læge kan gøre

Din læge kan hjælpe dig med at identificere problematiske ting som fører til snorken og foreslå praktiske livsstilændringer som mindsker søvnforstyrrelserne.

I tilfælde hvor ovenstående ikke har hjulpet, kan lægen foretage en række tests for at finde ud af om der ligger en udiagnosticeret tilstand til grund for udmattelsen og voldsom træthed. Disse kan være en blodtryksmåling for at udelukke forhøjet blodtryk eller underaktiv skjoldbruskkirtel.

Så snart disse tilstande er blevet udelukket som potentielle årsager, kan din læge vælge at henvise til en søvnspecialist, som kan foretage yderligere tests for at finde ud af om OSA er problemet. Du kan her blive henvist til en søvnklinik for overvågning eller få udstyr med hjem, for at testen kan foretages her.

Disse tests vil bruges til at bestemme om der er tale om mild, moderat eller svær OSA. Typen af behandling afhænger af hvor alvorlige symptomer du oplever.

Udstyr til snorken og mild OSA

For de som ønsker at mindske snorken, findes en række metoder til at udvide luftvejene i næsen, så de ikke forhindrer vejrtrækning. Disse er blandt andet:

  • næse-, snorkeplastre eller snorkeskinner til brug uden på næsen
  • eller indsatser til brug inde i næsen

Enheder til oral anvendelse kommer i følgende former:

  • selvklæbende hage-strips, som hjælper med at holde munden lukket under søvn
  • eller et vestibulært snorkeværn (ligner lidt en bøjle)

Formålet med orale enheder er at forsøge at holde munden lukket, hvilket tvinger vejrtrækning til at foregå gennem næsen. Disse kan bruges til at begrænse snorken eller behandle milde tilfælde af OSA.

MADs

Mandibulære avancement enheder er endnu en type af orale behandlinger for OSA. Nogle fås præ-lavede, men denne type er ikke egnet for alle. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få en såkaldt MAD specialfremstillet hos en tandlæge.

De gør det lettere at trække vejret ved at rykke tunge og underkæbe frem; dermed flyttes de fremad og væk fra det bagerste af mund og hals.

Priserne på MADs (Mandibular Advancement Devices) kan variere meget mellem de præfabrikerede og de personlige, som ikke altid kan fås gennem det offentlige.

CPAP til moderat eller svær OSA

Continuous Positive Airway Pressure (CPAP) eller kontinuerligt overtryk i luftvejen kan typisk fås gennem det offentlige og anses af mange for at være det mest effektive behandling for moderat til svær søvnapnø.

De virker ved at distribuere et kontinuerligt overtryk i luftvejene således at de ikke lukker sammen eller blokeres. Begyndelsesvis vil enheden måske virke invasiv og ubehagelig, men det er effektivt når den anvendes jævnligt; patienter som fortsætter med CPAP vil typisk vænne sig til at bruge maskinen efter et stykke tid.

Hvis du føler at snorken påvirker din egen eller din partners evne til at opnå en god nats søvn, så bestil en tid hos din læge.