At blive diagnosticeret med astma kan være en ubehagelig oplevelse for alle. Det fører hurtigt til en række spørgsmål om hvordan det vil påvirke din livsstil og hvorvidt du skal foretage nogle ændringer.

Her på siden diskuterer vi de mest almindelige emner som bringes op af nye astmatikere.

Kan jeg fortsætte med min sport/motion?

Generelt, ja. Selv med anstrengelsesudløst astma er det ikke nødvendigt at undgå motion.

Afhængigt af hvor svær din tilstand er og hvilke triggere som giver dig symptomer kan det være nødvendigt med nogle forbehold.

Et eksempel kan være at huske opvarmningen før deltagelse i motion. Dette er specielt vigtigt hvis du motionerer udendørs i det kolde vejr, da ændringer i temperaturen kan udløse astmasymptomer.

Du kan få brug for at bruge din forebyggende inhalator før du begynder på din motion, ligesom du som altid bør overholde din behandlingsplan. Du vil måske finde ud af at du er i stand til at tolerere visse øvelser eller sportsgrene bedre end andre.

Anaerobiske øvelser såsom tennis eller volleyball har korte men kraftfulde aktivitetsmomenter, som kan være at foretrække sammenlignet med sportsgrene såsom fodbold eller langdistanceløb, som har længere perioder med aktivitet. Alle er forskellige og det bør derfor være muligt at finde en motionsform eller sport som passer til dig og dine evner.

Skal jeg lave min diæt om?

Ikke alle astmatikere vil have symptomer som viser sig ved fødevarer og mange er derfor i stand til at fortsætte på deres sædvanlige diæt.

Hvis du som astmatiker oplever forværrede symptomer fra kontakt med visse fødevarer, kan det være nødvendigt at spise anderledes for at tilgodese netop dette problem.

Almindelige typer fødevarer som er kendt for at udløse astmasymptomer er skalddyr, komælk, æg, gærprodukter og fødevarer som indeholder konserveringsmidler og sulfater.

Ved at indtage en varieret og velbalanceret diæt vil kroppen få de nødvendige næringsstoffer som kan forbedre immunforsvarets evner og hjælpe med at holde visse sygdomme borte, heriblandt forkølelse og influenza.

At foorblive sund og undgå luftvejsinfektioner mindsker risikoen for astmaanfald.

Bliver jeg nødt til at skifte job?

Det burde ikke være nødvendigt at skifte job, så længe du kan fortsætte med at løse dine daglige opgaver og det ikke påvirker dit helbred negativt.

Arbejdsgivere kan ikke diskriminere mod dig grundet din astma. Men der er visse job som det ikke er sikkert du kan udføre. For eksempel er det ikke muligt at blive brandmand eller være i militæret (vurderes af sessionslægen når du indkaldes til forsvarets dag).

Hvis din astmatilstand betyder at du må tage fri i længere perioder, bør du tage en snak med din arbejdsgiver om dette før det bliver relevant.

Hvis du føler dig tilpas på dit arbejde kan du orientere din arbejdsgiver om din tilstand og måske endda dine kollegaer, så også de er forberedt på hvad de skal gøre i tilfælde af et astmaanfald på arbejde.

Beskæftigelsesbetinget astma frembringes af specifikke allergener, som ikke findes uden for arbejdspladsen. Eksempler kan være alt fra støv fra mel brugt i bagerier til afblegningsmidler hos frisøren.

Så snart der findes en trigger på arbejdspladsen bør du forsøge at undgå denne, såvidt muligt. Det kan være nødvendigt at tale med din arbejdsgiver for at finde ud af om der er noget at gøre for at forhindre yderligere symptomer.

Hvordan vil min astma påvirke mig i alderdommen?

Mange mennesker associerer astma med yngre mennesker og det vil måske overraske mange at det sagtens kan udvikle sig senere i livet.

Astma som først viser sig når man er i en voksen alder kan til tider være svært diagnosticere grundet de mange sammenfald med lignende tilstande, såsom kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og emfysem.

Astmasymptomer kan ændre sig efterhånden som man bliver ældre. For nogen vil dette resultere i en forbedring af deres tilstand; for andre vil det betyde at sværere symptomer udvikler sig.

Almindeligt rapporterede ændringer er forværret åndenød, medicin der holder op med at virke som det plejede og nye astmatriggere og bivirkninger kan udvikle sig.

Hvis du oplever ændringer i forhold til din astma og dine bivirkninger bør du tale med din læge snarest. Det giver dem mulighed for at kontrollere at du bruger den mest egnede medicin og anvender den rigtige teknik.

Hvilken støtte kan jeg få?

At få en astmadiagnose kan for nogen være bekymrende af flere årsager, heriblandt hvilken indvirkning det kommer til at have på dine økonomiske forhold. Heldigvis er dette ikke et stort problem, da du er tilskudsberettiget ved langt de fleste astmabehandlinger i Danmark.

Du kan være berettiget til yderligere støtte afhængigt af din tilstand og hvordan den påvirker din hverdag, f.eks. hvis du har brug for at:

  • købe medicin
  • have hjælpemidler
  • få passet børn
  • indrette dit hjem til at være tilgængeligt for dig
  • modtage yderligere behandling eller forebyggelse

Generelt medicintilskud håndteres automatisk i samarbejde med din læge, apoteket, Lægemiddelstyrrelsen (fastsættelse af tilskudspriser) og det Centrale Tilskudsregister (CTR).

Har du brug for økonomisk støtte til andet end medicin skal du tage kontakt til din kommune, som kan hjælpe dig med din ansøgning og vurdere om betingelserne er opfyldt.

Astmatikere bør være i stand til at leve et sundt og normalt liv, fuldstændig som alle andre. Hvis din astma begrænser din livskvalitet er det på tide at kontakte din læge. Sammen vil i kunne finde ud af om din medicin skal ændres eller om der er andre ting du kan gøre for at forbedre dine forhold.