Astmaanfald forekommer når en person med astma kommer i kontakt med en trigger eller et allergen.

Triggere kan variere fra pollen til husstøvmider og ekstreme følelser eller ligefrem vejret.

For astmatikeres immunforsvar ses allergenernes tilstedeværelse som et angreb på deres system, som kroppen derefter forsøger at forsvare sig imod med en inflammatorisk reaktion i luftvejene.

Astmaanfald opstår ikke altid med det samme at der er kontakt med en trigger; svaret kan tage flere timer eller dage.

Hvordan ved du om du har et astmaanfald?

Et astmaanfald indikeres ved en en eller flere af følgende:

  • din anfaldsmedicin hjælper ikke med at begrænse symptomerne
  • du er udmattet og har svært ved at tale, spise eller sove
  • dine astmasymptomer (åndenød, trykken for brystet, hvæsen) forværres
  • du er ude af stand til at ånde normalt og din vejrtrækning bliver hurtigere
  • yngre astmatikere kan opleve mavepine

Hvad skal man gøre under et astmaanfald?

Følg disse skridt hvis du oplever et astmaanfald:

  1. 1. Sæt dig ned og forhold dig i ro. Læg dig ikke ned.
  2. 2. Tag er hiv fra din inhalator hvert halve til hele minut op til ti gange i træk.
  3. 3. Hvir din anfaldsmedicin ikke hjælper på symptomerne, eller du er bekymret, ring da efter en ambulance på 1-1-2
  4. 4. Skal du vente længere end 10-15 minutter på en ambulance kan du gentage brugen af din inhalator som beskrevet ovenfor.

Skulle du under dit astmaanfald begynde at få det bedre, til et punkt hvor du ikke længere kræver øjeblikkelig behandling er det stadig nødvendigt at booke en hastetid hos din læge.

Dette giver din læge mulighed for at vurdere din nuværende medicin og inhalationsteknik, for at se om det er nødvendigt at justere din behandling.

Tidlige adverselstegn på astmaanfald

Astmaanfald kan opstå ud af det blå, men kan også ske med visse varslingstegn. Kender du til disse mulige tegn er det lettere for dig at forberede dig, ændre på forholdene og muligvis forhindre et astmaanfald.

Et astmaanfald kan opstå når som helst, både dag og nat. Natlige astmasymptomer har vist sig at være en indikatoor for at en astmaanfald er på vej. Vær opmærksom på følgende tegn:

  • Øget brug af din inhalator.
  • Hyppigere hoste, specielt om natten.
  • At du mister pusten hurtigere end normalt.
  • Du føler dig sløv eller svag.
  • Søvnbesvær.
  • Reduktion af dit peakflow.
  • Ændringer i humør; specielt irritation eller hvis du let bliver vred.

Du må ikke ignorere disse tidlige advarselstegn da det er en stærk indikator for at din astma ikke er så kontrolleret som den bør være.

Sørg for at du bruger din medicin som beskrevet af din læge og følg din personlige astmaplan. Bestil tid hos lægen for at diskutere dine forværrede symptomer og få hjælp til den fremadretterede behandling.

Hvad du kan gøre for at forhindre et astmaanfald

Der findes ting du kan gøre for at mindske risikoen for et astmaanfald. Herunder finder du de vigtigste, uanset om din astma er mild, moderet eller svær.

  • Tag til jævnlige kontrolbesøg hos din læge.
  • Tag din medicin som foreskrevet af lægen.
  • Sørg for at bruge din inhalator korrekt.
  • Vedligehold en sund kropsvægt.
  • Forsøg at undgå dine astmatriggere så meget som muligt.
  • Lad være med at ryge.
  • Få din årlige influenzavaccine, hvis den ikke bliver tilbudt.
  • At holde styr på dine symptomerne med en dagbog kan være hjælpsomt.

Et astmaanfald kan være en meget skræmmende situation for alle. Hvis du ikke handler korrekt kan det give komplikationer og ligefrem være dødelige.

Hver dag er der gennemsnitligt tre dødsfald som et direkte resultat af et astmaanfald. Det er derfor ekstremt vigtigt at overveje nøje hvad du skal gøre, skulle du opleve et.

Hvis du bruger den rigtige type astmamedicin og bruger den korrekte teknik, mindskes risikoen for et astmaanfald kraftigt. De fleste som lever med astma kan nyde et sundt og normalt liv.