Hos størstedelen af de som lever med astma er tilstanden let at håndtere. På trods af at være en kronisk sygdom, kan astmasymptomer begrænses gennem en kombination af medicin og livsstilsændringer.

Holdes astmaen ikke i skak kan den dog medføre andre helbredsproblemer.

I denne artikel vil vi diskutere nogle af komplikationerne og langtidsvirkningerne som astma kan medføre, og når relevant, en indsigt i hvorledes disse kan behandles.

Luftvejsændringer

Ændringer i luftvejene er når der sker strukturmæssige forandringer i luftvejene og ardannelse i lungerne.

Disse negative ændringer kan opstå grundet længerevarende stimulation af inflammerede celler, som udløser unormale ændringer eller vækster. I svære tilfælde kan ændringer i luftvejene føre til permanent tab af lungefunktion samt kronisk hoste.

Tilstanden er sjælden og påvirker kun de med svær astma som ikke holder deres symptomer under kontrol. Tidlig brug af inhaleret kortikosteroid kan bruges til at modvirke denne tilstand.

Men, har luftvejene allerede taget skade kan det ikke forbedres med medicin alene, hvilket betyder at symptomer såsom åndenød kan blive et dagligt tilbagevendende problem.

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

KOL er en betegnelse for en række lungesygdomme, heriblandt emfysem, bronkitis og kronisk obstruktiv lungesygdom.

Det kan give svære vejrtrækningsproblemer, men bør ikke forvirres med astma, som er en inflammatorisk lungesygdom for sig selv.

Når en astmatiker ikke oplever en opblusning af symptomer kan de have en relativt normal lungefunktion; hvorimod de med KOL fortsat vil opleve begrænset lungefunktion.

De som lever med langtids-, svær eller ukontrollerbart astma kan gå hen og udvikle KOL, og astmatikere som ryger eller oplever tilbagevendende lungeinfektioner har en øget risiko for at udvikle KOL.

Diæt-relateret sygdom

Astmatikere opfordres til at motionere og forblive aktive. Årsagen er de potentielle helbredsfordele ved fysisk aktivitet, heriblandt en sund hjertemuskel.

For mange astmatikere kan deres symptomer let kontrolleres med medicin, hvilket tillader et relativt normalt og sundt liv.

Hvis din astma forhindrer dig i at deltage i din sædvanlige sport eller aktivitet bør du tage kontakt til din læge eller astmaspecialist. De kan tage et nærmere kig på at ændre din astmaplan eller -medicin så du igen kan motionere.

Ved at undgå motion kan astmatikere øge deres risiko for at blive overvægtige eller fede, hvilket kommer med sit helt eget sæt af helbredskomplikationer såsom type-2 diabetes, slagtilfælde og hjertesygdomme.

Hvis du er bekymret for din risiko for en diæt-relateret sygdom kan du kontakte din læge for nærmere rådgivning.

Mentalt helbred

Ligesom din psykiske velvære kan påvirke din astma, kan din astma også påvirke dit mentale helbred.

At leve med en kronisk sygdom kan føre til stress, angst eller depresion. Der er potentiale for at din astma og dit mentale helbred kan reagere på hinanden og dermed følge en nedadgående spiral.

Ifølge UK Department of Health er mentale problemer mere almindelige hos astmatikere end hos ikke-astmalidende.

Det betyder at du bør tage din foreskrevne medicin som instrueret af din læge, herunder også din motionsrutine og en velbalanceret diæt.