Vil du komme til at opleve vægttab efter, at du er stoppet på p-piller? Det afhænger af, hvad der skete med din vægt, da du begyndte på pillerne. Der findes ingen studier der sammenkobler prævention med vægtøgning eller -tab. Dette skyldes dog blandt andet, at vægt er et tal der ofte svinger, hvilket gør det svært at komme med en videnskabelig konklusion.
Én af grundene til at du kan opleve vægttab efter, at du er stoppet på præventionen er grundet væskeophobning – eller mangel på samme. Nogle piller kan, som en bivirkning, gøre dig oppustet. Oppustetheden kan ændre tallene på vægten, selvom det ikke ændrer din egentlige kropssammensætning.
En anden grund er appetit. Hvis du bemærkede ændringer i din appetit, da du begyndte på pillerne, kan du igen vende tilbage til din ”normale” appetit, når du stopper med dem.
Du bør ikke opleve stort vægttab eller -øgning, uanset om du starter eller stopper på dine p-piller. Hvis du oplever ekstreme ændringer i din vægt eller appetit, bør du tale med din læge, da det muligvis skyldes noget andet.