Årsagen til seksuelle problemer er ikke altid åbenlys. En af de første bekymringer for mange mænd i forhold til impotens, er at der må være en årsag til det. Dette vil ofte være sygdomme som f.eks. diabetes eller højt blodtryk, som man kan lide af i lang tid, uden at diagnosen bliver bliver stillet. I visse tilfælde kan erektil dysfunktion være det først tegn på, at der er noget galt. Derfor er det vigtigt at du som det første skridt på vejen til at bringe nyt liv til soveværelset, tager til din læge og får undersøgt mulige årsager.

I de tilfælde hvor der ikke findes en årsag til impotensen, kan receptpligtig behandling og terapi være mulighederne som mange mænd vælger for at overkomme deres impotens. For nogen er der heldigvis hjælp at hente ved samtale med deres partner eller læge, da årsagerne til dels kan være psykiske. Hvad der dog er mange som ikke tænker over, er at der findes naturlige måder at forbedre potensen på.

For nyligt er det næsten blevet for nemt at købe Viagra og Cialis, til det punkt hvor det er en let beslutning for mange mænd der ønsker et hårdere og længerevarende erektion ved samleje. Pillernes evne til at øge blodtilførslen til penis, gør dem til en effektiv løsning for de mænd, som ikke føler de præsterer som de burde. Til tider, som undersøgelser har vist, kan det at forbedre sin seksuelle præstation være så simpelt som at foretage nogle få livsstilsændringer.

Selv de der allerede er i behandling for impotens, kan opleve positive virkninger ved at foretage disse ændringer i deres daglige vaner. Deres medicin bliver måske mere effektiv eller de skal anvende den mindre, måske i en lavere dosis. Og så har det den fordel ikke kun at kunne give forbedringer i forhold til dit sexliv, men også gavne dit generelle helbred.

Her er seks gode ikke-medicinske vaner, som du kan tage til dig, for at begrænse symptomerne på impotens:

  1. Sænk dit alkoholforbrug
  2. Stop rygning
  3. Begræns stress
  4. Spis sundt
  5. Motion
  6. Undgå stoffer

Begræns dit alkoholforbrug

Selvom det måske hjælper mange med at slappe af og giver et selvtillidsboost, så er alkohol kendt for at kunne forårsage nogen af problemerne der fører til impotens. Et studie foretaget i Indien i 2007 undersøgte 100 mænd der led af alkoholafhængighed, heraf var der 72 som rapporterede problemer af den ene eller anden slags i forhold til seksuallivet, men impotens værende det mest hyppige problem.

Hvad er det der gør at et højt eller kronisk alkoholforbrug og impotens hænger så tæt sammen? Læger har identificeret en række årsager. Først og fremmest så øger alkohol blodtrukket og kan forårsage åreforkalkning, hvilket begrænser tilførslen af blod til penis. Derudover så kan store mængder alkohol forårsage skade på nerverne, og dermed gøre kroppen mindre modtagelig overfor bl.a. ellers gode signaler som seksuel stimuli. I 2002 blev der i Spanien identificeret en skadelig virking på testosteronproduktionen hos mænd, ved indtagelse af store mængder alkohol, hvilket forårsager yderligere begrænsning evnen til at opnå en rejsning.

Derfor: Begræns dit indtag af alkohol, specielt før samleje, da dette kan have en yderst positiv virkning i forhold til eventuel impotens. Sundhedsstyrelsen anbefaler at du som mand ikke indtager mere end 5 genstande ved samme lejlighed, og aldrig mere end 14 om ugen. Sørg altid for at give kroppen mulighed for at komme sig over en druktur, før du igen drikker alkohol.

Stop rygning

Det er ikke en hemmelighed at rygning kan medføre lungekræft og er en storforbryder i forhold til mange andre følgesygdomme. For mænd kan det tilmed have indflydelse på deres evne til at præstere i soveværelset. Ligesom alkohol, kan rygning have indflydelse på årernes funktion, og begrænse blodomløbet.

De skadelige kemikalier i røg er mange og inkluderer bl.a. arsenik, tjære og kulilte. Indtagelse af stoffer som disse er naturligvis ikke sundt for nogen dele af kroppen. Mere specifikt går nogen af disse kemikalier ind og begrænser virkninger af nitrogenoxid, en vigtig af afslapningen af blodårer og muskelvægge.

En undersøgelse udgivet i British Journal of Urology i 2004, foreslår at jo mere man ryger, jo værre bliver symptomerne på impotens. Derudover angives det at en betragtelig andel af de, som er holdt op med at ryge, har set forbedringer i forhold til deres symptomer. Så selv hvis forbedringerne i forhold til dit generelle helbred ikke er nok til at overbevise dig, så kan det være at lovningen om en bedre præstation i sengen er.

Håndtér stress

Specielt for yngre mænd kan der i omgivelserne være stressfaktorer, som typisk ikke er relateret til deres evne til at præstere. Her stammer presset typisk fra andre områder af deres hverdag, typisk arbejdet eller andre distraherende faktorer der spiller ind og forårsager symptomer. Dette kan medføre forhøjet blodtryk og andre helbredsproblemer, som også kan spille en rolle i forhold til seksuel kunnen.

Alle bør, under normale forhold, være i stand til at få og opretholde en erektion. Hvis følelsen af angst er stærk nok til at forårsage symptomer på erektil dysfunktion, så er de også svære nok til at kræve opmærksom eller vejledning fra en læge. Skyldes tilstanden stress på arbejdet, anbefales det at man tager en snak med chefen om den indflydelse en for stor arbejdsbyrde har - måske ikke ned til detaljen, men blot nævner at lægen har anbefalet at man slapper lidt af. Udover at føle at kunne følge med på arbejdet, er det ligeledes vigtigt, at man sørger for at holde ordentligt fri og få slappet af, da udmattelse også kan forårsage manglende evne til at opnå og opretholde en erektion.

Spis sundt

Som du nok allerede har konkluderet, betyder det noget hvad vi putter i munden af forskellige stoffer. Udover at skære ned på alkoholforbruget og kvitte smøgerne, så kan det være en god idé at justere sin kost. At spise sundt har to elementer i sig: At spise de rigtige ting for at få de nødvendige næringsstoffer, men også at spise den rigtige mængde. Om man spiser for meget eller for lidt, kan være lige skadeligt.

En sund og varieret kost består af mange forskellige ting, men forskere hos Seconda Università degli Studi di Napoli har fundet beviser for at impotens forekom mindre, hos mænd der levede af en såkaldt ‘middelhavsdiæt’, rig på nødder, fuldkorn, fisk, frugt og grøntsager, sammenlignet ved de der spiste meget rødt eller forarbejdet kød.

Derudover kan det være en god ide at sikre at du ikke spiser for meget. At overvåge sit kalorieindtag, specielt i forhold til snacks der spises i løbet af dagen, uden for de almindelige måltider, kan være en ide. Du behøver ikke nødvendigvis springe din formiddagssnack over, men du kan overveje om det i stedet for en chokoladebar, skulle være et æble. Bananer og druer er eksempler på frugter der indeholder meget sukker, hvis du samtidig forsøger at tabe dig, bør du undgå disse, men i stedet søge mod f.eks. kirsebær, ferskner, jordbær eller ærter.

Få noget motion

Har du et arbejde hvor du sidder meget stille, kan dette være en risikofaktor i forhold til impotens. Vores kroppe har brug for bevægelse, for at holde sig sunde. Har du på dit job ikke mulighed for bevægelse, eller det bare ikke er noget der naturligt er en del af dit arbejde, er det vigtigt at supplere op når du har fri. Et studie i aerobics indflydelse på atherogen erektil dysfunktion (hvor impotensen er forårsaget af åreforkalkning), udgivet i Ethiopian Journal of Science i 2011, målte på hvorvidt motion, her i form af aerobic, kunne have en positiv indflydelse hos impotente mænd.

Med kun 2,5 times motion om ugen, blev der opnået positive resultater, og ikke kun i forhold til impotensen. Forsøgspersonernes generelle helbred blev også væsentligt forbedret. Med kun 30 minutters motion om dagen, og mulighed for 2 dages pause i ugen, er det altså muligt at opleve forbedringer. Kan det betale sig at lade være?

Undgå stoffer

Listen med medicin der kan forårsage erektil dysfunktion, som en af sine bivirkninger, er meget lang. Når der gives receptpligtig medicin for kronisk eller akut sygdom, vil lægen altid opveje de positive virkninger mod bivirkningerne. Oplever du ved behandling at visse symptomer forværres, er det vigtigt at du fortæller lægen om dette, det kan være at der findes alternativ behandling, som ikke giver de samme negativ følger.

Dertil kommer at et eventuelt brug af rekreationelle stoffer også kan have en indflydelse på dit helbred som helhed. De fysiske og psykiske implikationer der følger efter en rus, kan være i flere dage og derudover også have en længerevarende virkning, ikke mindst i form af afhængighed. Disse risici er mange heldigvis velvidende om.

Det er dog ikke alle der er opmærksomme på, at brug af stoffer ligeledes kan føre til impotens. Journal of Sexual Medicin kunne således i 2009 udgive et studie, som havde fundet at heroin, metamfetamin og MDMA er specielt risikobelagte, og kan forårsage impotens hos næsten 40% af sine brugere.

Har du brug for hjælp til at komme af med en afhængighed eller andre problemer med stoffer, er din egen læge et rigtig godt sted at starte. De har tavshedspligt, og kan henvise dig til den hjælp du har brug for. Har du ikke lyst til at gå til lægen, men er ung og har du brug for anynom hjælp med dit stofmisbrug, kan du kontakte rådgiverne på netstof.

Hvad kan du selv gøre?

At den ikke vil stå, er noget de de fleste, hvis ikke alle, mænd oplever på et tidspunkt i løbet af livet. For de fleste er tilstanden heldigvis ikke vedvarende, men så heldige er det ikke alle der er. Det at der er mere end 23 millioner mænd verden over, der anvender medicin som Viagra mod impotens, er blot med til at understrege at det er et større problem end som så.

I mange tilfælde er det ikke et resultat af et dårligt helbredet, og kræver måske slet ikke medicinsk behandling. Til tider, så er al den ‘behandling’ der skal til, at tage kontrol og rette sin livsstil til, for at komme af med de værste symptomer. Husk dog på, at hvis dine symptomer varer ved, så kan de være tegn på andre sygdomme, som muligvis kræver behandling. Hvis impotens bekymrer dig, så er det vigtigt at du søger læge for hjælp og vejledning.

Findes der en kur?

Impotens er ikke noget der som sådan kan kureres. Hverken piller eller anden behandling kan helt fjerne symptomerne. Desto værre dine dårlige vaner er, jo værre og længere kan du forvente at dine symptomer varer ved. Uanset årsagen til hvorfor du oplever impotens bør du handle nu, og ændre din livsstil for at reducere symptomerne. Så sikrer du også at eventuel medicin mod impotens vil virke i fremtiden. Er du heldig kan du helt undgå at skulle købe produkter som Viagra og Cialis. Får du alligevel brug for medicin, så er det vigtigt at du sørger for at beskytte dig selv mod snyd.