Godkendt fakta Godkendt fakta
Skyldes min impotens en mental blokering?

Skyldes min impotens en mental blokering?

Impotens, som skyldes en psykologisk eller mental faktor, er ikke lige så almindelig som fysisk impotens, men det påvirker stadig mange mænds sexliv.

Psykologisk impotens betyder, at det er fysisk muligt for dig at få en erektion, men ét eller andet mentalt stopper dig fra at få den.

Det kan være på grund af dit mentale helbred, bekymringer om at præstere seksuelt eller problemer i dit forhold. Nedenfor gennemgår vi de mest almindelige mentale årsager for impotens og hvad du kan gøre for at forbedre forholdene.

Hamza  Mughal
Medicinsk gennemgået af
Hamza Mughal, Medicinsk rådgiver
Indholdsfortegnelse
Medicinsk gennemgået af
Dr. Hamza Mughal
Medicinsk rådgiver
d. 08. november 2022.
Mød Hamza  
Hamza
Var denne artikel brugbar for dig?

Hvordan ved jeg om min impotens er psykologisk?

Det bedste er at konsultere din læge. Her kan der foretages nogle test, såsom blodprøver og en helbredsundersøgelse, så I kan være sikre på at alt det fysiske fungerer, som det skal. I 80% af tilfældene har impotens en fysisk årsag .

Men hvis du allerede har været ved lægen, og der ikke kan påvises en fysisk grund for, hvorfor du ikke kan få erektion, er der stor sandsynlighed for, at det skyldes en psykologisk faktor.

Impotens icon
Impotens

Du bør føle dig tryg ved dit valg af impotensmedicin. Lad os hjælpe dig med at finde den bedste.

Hvad forårsager psykologisk impotens?

De mest typiske grunde til erektil dysfunktion er ting, der påvirker dit humør og dine følelser, for eksempel:

  • Stress
  • Præstationsangst
  • Problemer i forholdet
  • Lavt selvværd
  • Træthed
  • Nedsat sexlyst
  • Tidligere seksuelle traumer

En erektion er både en fysisk og en mental proces. Din krop fører blod til din penis og din hjerne er ansvarlig for, at du bliver opstemt. Negative tanker, frygt og bekymringer er alle ting, der kan forstyrre signalerne fra hjernen, der sætter en rejsning i gang.

Psykologisk og fysisk impotens kan også optræde i forlængelse af hinanden, så du bør altid få en snak med lægens først for at udelukke fysiske årsager.

Psykologisk foranlediget impotens er almindelig og har mange behandlingsmuligheder. Du er ikke alene – og der er hjælp at få.

Stress kan forårsage impotens. Det kan være svært for din krop (og dit sind) at være i humør til sex, hvis du er bekymret om arbejdet eller noget andet.

Angst og impotens er også forbundet: Er du nervøs, kan det være sværere at få en erektion, og problemer med erektionen, kan gøre dig endnu mere nervøs. Den gode nyhed er, at behandling af de underliggende årsager til stress og angst også kan hjælpe på din impotens.

Hvad er præstationsangst?

Præstationsangst er, når dine bekymringer om dine evner til at udrette noget, fylder så meget, at de påvirker dig negativt.

Når det drejer sig om sex, så betyder præstationsangst ofte bekymringer om din krop (inklusiv størrelsen på din penis) eller evnen til at tilfredsstille din partner. Så prøv at snakke med din partner om dine bekymringer. Hvis du lægger kortene på bordet, så skulle du gerne føle dig mindre ængstelig om at præstere.

Depression er en meget almindelig årsag til psykologisk impotens. Ofte synes folk, som er deprimerede, at de altid er for trætte, mister interesse i ting, som de tidligere fandt glæde i – og oplever et dyk i deres sexlyst. Depression kan holde dig fra at ”være i nuet”, påvirke dit selvværd og kropsbillede og tilføje stress til dit liv. Alt dette kan være medvirkende til impotens.

Hvis det er en akut depression (en reaktion på noget bestemt, der er sket), så er det muligt, at din impotens vil fortage sig af sig selv, når der er gået noget tid. Hvis det til gengæld er en kronisk depression, så kan du komme til at opleve impotens på ubestemt tid, hvis du ikke søger hjælp. I begge tilfælde er det vigtigt at få hjælp til din depression, som videre kan hjælpe med dine rejsningsproblemer.

Kan antidepressiv medicin forårsage impotens?

Desværre kan visse antidepressiver medføre impotens eller andre seksuelle problemer, såsom at gøre det svært at få orgasme eller brænde din sexlyst ned til jorden. Dette er ikke bivirkninger, du behøver leve med, og du bør tale med lægen, hvis du oplever nogle af dem. Bivirkninger kan være midlertidige og forsvinde af sig selv, i takt med at kroppen bliver vant til lægemidlet. Men hvis ikke, er det måske på tide at få justeret dosis eller finde et andet antidepressivum.

Når du har problemer i dit parforhold, så kan det lede til problemer i soveværelset – som kan gøre parforholdet endnu værre. Det er en ond cirkel.

Hvis du mener, at din impotens stammer fra et problem i parforholdet, så er det vigtigt at finde ud af hvorfor.

Snak med din partner om, hvad der går dig på. Det er tænkeligt, at forståelse fra partneren kan hjælpe dig til at være mere ”i nuet” når I har sex – eller fjerne dét pres, som du føler om at skulle opnå en erektion for at tilfredsstille din partner.

På den modsatte side kan parterapi være en mulighed, hvis du mener, at din impotens skyldes problemer i parforholdet, og at du gerne vil have noget hjælp til at få lukket op for kommunikationen mellem dig og din partner.

Kan porno forårsage impotens? Sandsynligvis. Porno-fremkaldt impotens (PFI) er en nyligt identificeret tilstand, men det er ikke helt klart, hvordan det virker. Teorierne om PFI fokuserer på, hvordan porno kan ændre måden hvorpå en person opfatter sex i det virkelige liv – fra overeksponering til ”urealistiske” kroppe og reaktioner på pornos indflydelse på, hvor meget dopamin kroppen udskiller.

Hvis du ser en masse porno og oplever impotens, eller hvis du opdager, at du ofte vælger porno frem for sex med din partner, så er det måske tid til at holde en pause.

Kan onani forårsage impotens?

”Onani-fremkaldt impotens” er lidt af en forkert betegnelse. Den fysiske del af onani kan ikke direkte fremkalde impotens, selvom du vil opleve en ”genopladnings-periode” efter orgasmen, i hvilken du ikke kan få en fornyet erektion. Ikke desto mindre er der faktisk nogle forbindelser mellem impotens og onani. Hvis du for eksempel ser en masse porno, så kan det ændre, hvordan du tænker på sex med din partner og gøre det sværere at blive fysisk opstemt.

Det er også en mulighed at vænne sig til at masturbere på en bestemt måde, enten ved at bruge en særlig visuel stimulering eller en teknik (som et godt, solidt greb), som ikke kan udleves ved sex med partneren.

Nogle mænd vælger at onanere et par timer før sex, så de kan holde sig længere. Dette kunne dog ultimativt gøre det sværere at få orgasme – afhængigt af, hvor lang genopladnings-perioden er.

Ikke direkte. Faktisk vil mere sex, højst sandsynligt, styrke din selvsikkerhed og reducere risikoen for præstationsangst. Der er dog, efter sex, dét der kaldes en ”genopladnings-periode”, hvilket er en kort periode, hvor det er svært eller umuligt at blive fysisk opstemt. Det er helt normalt og er ikke det samme som impotens.

Er yngre mænds impotens altid psykologisk?

Du kan lide af både fysisk og psykologisk impotens, lige meget hvor gammel du er, men der er ofte mentale grunde til impotens, hvis man er under 30 år. Det er fordi mange af de fysiske årsager til impotens (såsom hjerte-kar-sygdomme eller diabetes) er mere almindeligt blandt ældre mænd. I samme forbindelse kan psykologiske faktorer – såsom præstationsangst i et nyt parforhold, være mere sandsynligt at forårsage impotens hos mænd i 20’erne.

Hvis du er i 20’erne eller 30’erne og oplever impotens, så er det vigtigt at gå til lægen for at få elimineret fysiske grunde, da impotens ellers kan være et tegn på ikke-opdagede hjerte-kar-sygdomme . Hvis du er blevet undersøgt og er fysisk sund og rask, men stadig har problemer med at få en erektion, skyldes din impotens angiveligt noget psykologisk. Nedenfor kigger vi på, hvordan du kan behandle det.

Behandling af psykologisk impotens

Der er mange forskellige måder at overkomme psykologisk impotens – og det er ikke dem alle, der medfører, at du skal til lægen. Kognitiv, adfærdsmæssig samtaleterapi er en velkendt måde at hjælpe mænd med at afhjælpe impotens. Parterapi og sexterapi med din partner kan også være mere produktivt end ved at prøve at løse problemerne selv, så vær ikke bange for at kommunikere med din partner.

treatment.svg Der er et par gør-det-selv tricks til at komme impotens til livs og selvfølgelig kan medicin også være en mulighed. Snak med din egen læge og vær sikker på, at I har udelukket alle fysiske årsager til din impotens.

Samtaleterapi er en generel type psykoterapi, hvor du snakker dig igennem din situation med en autoriseret psykolog eller psykoterapeut. Sammen med din terapeut kan du afdække, hvordan tingene i dit liv (såsom stress eller tanker) kan bidrage til impotens, og du kan lære bearbejdningsteknikker. Der findes forskellige typer af samtaleterapi – og en særligt populær én er kognitiv adfærdsterapi, som lægger ekstra vægt på, hvordan dine tanker påvirker dit liv.

Dine tanker, følelser og fysiske oplevelser er alle forbundet. Kognitiv adfærdsterapi er samtaleterapi, der hjælper dig med at løse problemer ved at ændre den måde, som du tænker på.

I løbet af en terapisession vil du lære, hvordan mentale ting som negative tanker, urealistiske tanker om sex eller om at føle pres for at præstere, kan føre til fysiske reaktioner som impotens. Ved at samarbejde med en autoriseret terapeut får du adgang til mestringsstrategier og kommunikationsevner, som du kan bruge til at få kontrol over dine tanker og din krop.

Impotens bør ikke være noget, du føler, at du skal løse alene, og det kan være meget nyttigt at involvere din partner i din behandling. Faktisk viser studier, at stressrelateret impotens forsvinder i 50–70% af tilfældene, når partneren er involveret i terapi. [5] Par, der oplever impotens, kan drage fordel af enten samtaleterapi eller sexterapi.

Et samtaleterapi-møde for par vil involvere begge parters tanker og hjælpe jer til at udtrykke jeres behov og frygt. Da psykologisk impotens ofte skyldes præstationsangst, så vil det gavne at vide, at du har din partners støtte og forståelse. Det er et meget nyttigt redskab for at afhjælpe impotens.

I modsætning til en samtaleterapeut, som kan hjælpe med at afdække underliggende forhold om depression, angst og andre følelsesmæssige problemer, der medfører impotens, går en sexterapeut noget mere direkte til værks. Du kommer til at arbejde med dine seksuelle kommunikationsevner, ligesom du vil lære øvelser, som du kan træne med din partner derhjemme. Dette vil opbygge seksuel intimitet, mens det fjerner præstationspresset (og lader dig opretholde erektionen).

Før du begynder at lede efter en terapeut, så er det værd at prøve et par ting derhjemme for at afhjælpe impotens.

Én af største årsager til mental impotens er stress, så selvfølgelig er det bedst at prøve at fjerne stress fra dit liv. Men det er langt nemmere sagt end gjort. Hvis stressen kommer af noget udenfor din kontrol (for eksempel et stort projekt på arbejdet), så fokuser på det, du kan kontrollere, såsom at få tilstrækkeligt søvn, [6] godt med motion og sunde spisevaner.

Brug den samme tilgang ved årsager som præstationsangst, afhængighed af porno, tilknytningsforhold eller udmattelse. Fokuser første på dét du kan kontrollere. Tal med din partner. Begræns mængden af den mængde porno, du ser – eller prøv noget nyt, som at læse erotiske tekster. Med en lille indsats og en hel del kommunikation, så kan det være, at din psykologiske impotens forsvinder af sig selv.

Impotenspiller, som Viagra, kan være et fantastisk middel til at få dig ud af denne onde cirkel af psykologisk impotens. Studier viser, at mænd med psykologisk impotens, er meget modtagelige overfor placebo-produkter.

Impotensmedicinering hjælper dog ikke nødvendigvis på roden til psykologisk impotens. Hvis grunden er depression, så er det bedre at snakke med en terapeut eller bede din læge om antidepressiv medicin. Og hvis du oplever impotens, fordi din sexlyst er ændret, eller du ikke føler dig ”til stede i nuet” på grund af stress, så vil Viagra ikke være så gavnligt som at afdække stressfaktorerne i dit liv.

Impotens: Hvordan vi kan hjælpe dig

”Impotens påvirker de fleste mænd på ét eller andet tidspunkt i deres liv,” siger vores kliniske leder, Dr. Daniel Atkinson. ”Det er meget almindeligt for mænd i et nyt parforhold, som føler sig ængstelige omkring seksuel præstation. Seksuel ophidselse starter i sindet: Når manden bliver tændt, leder det til en erektion – men alle mulige psykologiske ting kan påvirke, hvordan det går.”

Treated har et stort udvalg af behandlinger for impotens. Viagra og andre potenspiller udskrives normalt ikke mod psykologisk impotens, da de henvender sig til fysisk impotens, men de kan være dét selvtillidsboost du har brug for, hvis du synes, at du har opbrugt andre muligheder.

Help for psychological ED
Tal med vores læge for at finde ud af, om impotensmedicin er det rigtige for dig.

Reference Popover #ref1
Reference Popover #ref2
Reference Popover #ref3
Reference Popover #ref4
Reference Popover #ref5
Reference Popover #ref6
Reference Popover #ref7

Hvordan vi indsamler information

Når vi præsenterer dig med statistik, data, meninger eller konsensus, så fortæller vi dig, hvor vi har det fra. Og vi viser kun data som klinisk pålideligt, hvis det stammer fra en pålidelig kilde, som f.eks. et statsfinansieret sundhedsvæsen, en fagfællebedømt medicinsk tidsskrift, eller en anerkendt analyse- eller dataorganisation. Læs mere i vores redaktionelle politk.

Fortæl os hvad du gerne vil høre.

Har du et emne, som du gerne vil have, at vi skriver om i en ny artikel? Fortæl os om det.

Vores nyhedsbrev - medicin for din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Disclaimer: The information provided on this page is not a substitute for professional medical advice, diagnosis, or treatment. If you have any questions or concerns about your health, please talk to a doctor.

Skriv et forslag til en artikel

Fortæl os om din idé her.

(Og skriv endelig din e-mail også, så vi kan give dig besked, hvis vi skriver en artikel baseret på dit forslag.)

Hvad kunne du lide ved den?

Hvad kunne du ikke lide ved den?

Foreslå en medicin

Hvis der er en bestemt medicin eller sygdom, som du leder efter, så fortæl os om det – så kigger vi på det.

Det kan være, at vi sender en e-mail om dit spørgsmål, men du kan fravælge disse e-mails til enhver tid.

Fortæl os om et problem

Jeg accepterer Handelsvilkårene.
Det kan være, at vi sender en e-mail om dit spørgsmål, men du kan fravælge disse e-mails til enhver tid.

Spørg os eller foreslå noget.

Indsend dit spørgsmål her, eller fortæl os hvis du har fundet et problem på vores hjemmeside.

Det kan være, at vi sender en e-mail om dit spørgsmål, men du kan fravælge disse e-mails til enhver tid.
4.7

Vores gennemsnitlige bedømmelse baseret på 16375 anmeldelser

Tilføj en medicin for at sammenligne

Dit spørgsmål er blevet sendt til vores team, og vi giver dig besked, når de har besvaret det.

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev. Hold øje med din indbakke for at følge med i vores seneste nyheder.

news-letter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få det sidste nye om Impotens og meget mere.

Ved at klikke "Abonnér nu" accepterer du vores Privatlivspolitik.