Omkring 25% af alle tilfælde af impotens skyldes medicin, ifølge en rapport fra Harvard. Men nogle typer medicin angiver rejsningsproblemer, som en mulig bivirkning, selvom det faktisk skyldes det underliggende problem, som medicinen tages mod. Læs altid patientinformationen der følger med en ny recept, og tal med din læge om bivirkninger og kontraindikationer (årsagerne til at det ikke bør tages med visse andre typer medicin).
Typer af medicin, som kan forårsage impotens inkluderer:
- Antidepressiv og medicin mod angst
- Medicin mod Parkinsons sygdom
- Såkaldt NSAID (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs)
- Antihistaminer
- Antiarytmika
- Medicin mod prostatakræft
- Muskelafslappende midler
- Diuretika
- Blodtryksmedicin
- Lægemidler til kemoterapi
Blodtryksmedicin og impotens
At have forhøjet blodtryk er en risikofaktor for impotens, men vidste du, at medicin mod forhøjet blodtryk også kan give rejsningsproblemer? Her er den seneste viden om nogle almindelige typer medicin, der ordineres mod forhøjet blodtryk (også kaldet hypertension), og hvor sandsynligt det er, at de forårsager impotens.
- Amlodipin og impotens: Calciumkanalblokkere som Amlodipine, som sænker blodtrykket ved at forhindre calcium i at trænge ind i hjertet og arterierne, er sjældent årsag til rejsningsproblemer.
- Når det handler om ACE-hæmmere (angiotensin-konverterende enzym) som Lisinopril, er der af og til meldt om rejsningsproblemer, men statistisk set er det ikke en signifikant bivirkning ved medicinen.
- Forårsager Losartan impotens? Nej. Faktisk har angiotensin II-receptorblokkeren Losartan vist sig at forbedre den seksuelle formåen hos mænd med forhøjet blodtryk.
- Tager man en høj dosis (mere end 50mg) af det diuretiske præparat hydrochlorthiazid, øger det sandsynligheden for, at der rapporteres om rejsningsproblemer som en bivirkning. Der er mulighed for at reducere dosen, eller skifte til en anden medicin.
- For mænd som tager betablokkeren Metoprolol, blev rejsningsproblemer igen ofte rapporteret som en bivirkning.
Forskerne har du opdaget, at nogle af disse case-studies faktisk kan handle om psykologiske rejsningsproblemer. En undersøgelse viste, at for mænd som tager betablokkere, blev der oftere rapporteret om impotens af dem som havde fået at vide, at det var en mulig seksuel bivirkning, end af dem som ikke havde.
Impotens og medicin mod forhøjet kolesterol
Vi har allerede nævnt lidt om forbindelsen mellem forhøjet kolesterol og impotens. Men som med forhøjet blodtryk, er der også en forbindelse mellem behandling mod forhøjet kolesterol og erektil dysfunktion.
Tænker du på atorvastatin og impotens? Statiner er medicin, som ofte ordineres til behandling af forhøjet kolesterol. Blandt mænd som tager atorvastatinet Lipitor, rapporteres der sjældent om rejsningsproblemer som en bivirkning. En undersøgelse fra 2014 viste, at statiner muligvis kunne forværre rejsningsproblemer, hvis man allerede havde dem. Den samme undersøgelse viste også, erektil dysfunktion ofte blev bedre med tiden, blandt mænd som tog statiner mod deres forhøjede kolesterol.
Antidepressiv og erektil dysfunktion
Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI), som Prozac, er de oftest ordinerede antidepressiv medicin. Det påvirker depression ved at øge koncentrationen af serotonin i hjernen, men kan have seksuelle bivirkninger, for både mænd og kvinder.
Hvis du tager Prozac, og i øvrigt reagerer godt på det, behøver impotens ikke at forhindre din behandling. En mulighed er, at tale med din læge om at tilføje en anden medicin, som Wellbutrin (bupropion), der ofte udskrives for at dæmpe bivirkninger antidepressiva, såsom seksuel dysfunktion og vægtforøgelse. Piller mod impotens, som Viagra eller Cialis, kan også lindre rejsningsproblemer, der skyldes SSRI.
Alternativt kan det være en god løsning, at skifte til en helt anden medicin. Antidepressiva som ikke giver impotens end SSRI, eller i det mindste er mindre tilbøjelige til det, kunne være Wellbutrin (bupripion), Remeron (mirtazapin), Viibryd (vilazodon), Trintellix (vortioxetine), og Serotonin-noradrenalin-genoptagshæmmere.
Hvis du får medicinsk behandling mod din angst, og oplever erektil dysfunktion, kan Xanax være synderen. Xanax er et hurtigtvirkende benzodiazepin-præparat, og bliver ikke ordineret på samme måde som antidepressiva, som normalt tages dagligt. I stedet tages Xanax efter behov, og bruges som regel i en kort periode. Efter du har taget det, bliver Xanax i din krop i op til 15 timer. Det betyder, at det bør have en mere midlertidig virkning på din evne til at få rejsning. Men hvis du får ordineret Xanax, og kæmper med rejsningsproblemer, så foreslår vi, at du taler med din læge. Lægen kan anbefale at du stopper din behandling, eller skifter til en anden medicin.
Forårsager Adderall impotens?
Adderall er et stimulerende præparat, som ordineres til at modvirke ADHD. Det er en effektiv medicin, som kan hjælpe dig til at genoprette din fokus, men det kan have seksuelle bivirkninger for dem som tager det.
Adderall indeholder amfetamin og dexamfetamin, så der er også risiko for at udvikle rejsningsproblemer, når man tager anden medicin mod ADHD med disse ingredienser. Hvis du har brug for din receptmedicin for at fungere, men gerne vil undvære de uønskede bivirkning, så har du mulighed for det.
Hvis du ikke tager depotmedicin (Adderall XR), så vil du sandsynligvis mærke effekten af din pille tydeligere, på bestemte tidspunkter på dagen. At planlægge sex omkring det tidspunkt inden du tager din medicin, eller justere din dosis på de dage du vil have sex, er en metode til at modvirke Adderall-betinget impotens. Receptpligtige potensmidler som Viagra kan også være gavnlige til at behandle rejsningsproblemer forårsaget af Adderall.
Kan euforiserende stoffer give rejsningsproblemer?
Euforiserende stoffer ændrer den måde kroppen fungerer på, og kan give vedvarende skader, herunder impotens. Ved ”euforiserende stoffer” mener vi ulovlige stoffer, misbrug af receptpligtig medicin som Adderall, og tilladte stoffer, såsom tobaksprodukter.
Da alle stoffer påvirker kroppen på forskellige måder, er den måde de bidrager til erektil dysfunktion også forskellig. For eksempel kan nikotinen i tobaksprodukter forhindre blodet i at nå frem til penis, mens heroin eller barbiturater kan reducere sexlysten.
Det er vigtigt at fortælle lægen om brug af stoffer, når du søger hjælp mod impotens. Lægerne er her ikke for at dømme dig, men for at hjælpe dig med at træffe de bedste valg for din krop. Uden at kende det fulde billede, kan de lægefaglige folk ikke hjælpe dig lige så godt.