Både impotens og for tidlig sædafgang er helt normalt, når de bare optræder sporadisk. Nogle gange er kroppen bare ikke på sit højeste, eller du kan have meget at tænke på. Hvis det dog sker gang på gang, kan det være frustrerende, og så er det første skridt at få talt med en læge, så du kan få hjælp.
Så, hvad er forskellen mellem impotens og for tidlig sædafgang?
Impotens kendetegnes ved manglende evne til at opnå, og fastholde en erektion, der er kraftig nok til sex. Ved for tidlig sædafgang forstås, at din penis er erigeret, men udløsningen sker meget tidligere end du ønsker. Der er ikke en regler for, hvor lang tid, der skal gå før udløsning, men hvis du er utilfreds, er det på tide at finde en løsning.
Selv om disse to lyder til at være lidt modsatte, kan de sagtens optræde sammen.
Herunder beskriver vi nogle fysiske, og psykiske årsager til begge, samt hvordan de kan behandles – både individuelt og sammen.
Kan impotens resultere i for tidlig udløsning?
Ja, for tidlig udløsning kan skyldes impotens . Det sker typisk, som følge af en ”brug den mens du har den” mentalitet – hvis du ved, at det er svært at opretholde erektionen, og det er lykkedes dig at få en, er det forståeligt, at du ønsker at ejakulere før du mister erektionen.
En vurdering af om du også lider af impotens, kan hjælpe lægen til at afgøre, hvilken type behandling, du skal have mod for tidlig sædafgang.
Kan for tidlig udløsning resultere i impotens?
Det er mere sandsynligt, at der er noget på færde, der resulterer i både impotens og for tidlig sædafgang. Eksempelvis kan stress, nervøsitet for dit parforhold eller sexliv gøre det svært at få en erektion, og når du endelig har den, kan de nævnte faktorer resultere i for tidlig eller endda forsinket udløsning. På den fysiske side kan prostataproblemer, give problemer med både impotens og for tidlig sædafgang.
Stressfaktoren ved ét seksuelt problem kan ligeledes medføre dysfunktion på andre seksuelle områder. På det psykologiske område er det muligt, at en mand med for tidlig sædafgang bliver nervøs for ikke at kunne tilfredsstille sin partner, og derfor kan udvikle psykologisk impotens.
Er der medicin, som kan klare begge problemer?
Der findes nogle få lægemidler mod for tidlig sædafgang, men om de virker for dig, afhænger af hvorfor du oplever dem.
Impotensproduktet Sildenafil (Viagra) har været afprøvet mod for tidlig udløsning med lovende resultater . Det er ikke autoriseret udelukkende til dette, men det kan afhjælpe for tidlig sædafgang, hvis du lider af begge dele.
Antidepressiv er en anden mulighed. Studier har vist at paroxetin (Paxil) er mest effektive til at kontrollere for tidlig sædafgang, og kan måske også hjælpe mod ‘’psykologiske impotens’’, som skyldes depression eller nervøsitet .
Konsultation med en læge om, hvad din impotens og for tidlige sædafgang kan skyldes, bringer dig et stort skridt videre mod den behandling du har brug for. Det er muligt, at du kun skal tage én pille for at holde længere i sengen.
Forbindelse mellem impotens og for sen udløsning?
For sen udløsning dækker over to ting: Enten at det tager lang tid før udløsningen kommer – eller at den slet ikke kommer. Det betyder, generelt, at hvis du ikke får udløsning cirka halvdel af de gange du har sex, eller hvis det tager dig 30-60 minutter før du kommer, så oplever du for sen sædafgang .
Langsom udløsning kan skyldes flere årsager, hvor nogle også forårsage impotens – for eksempel diabetes. Der findes lægemidler, herunder antidepressiv, der besværliggør erektion og ejakulation. Der findes også psykologiske årsager – hvis du oplever sen udløsning, kan du ‘’miste’’ din erektion, hvis du bliver distraheret eller er for træt.
Selv om ingen af lidelserne medfører, at du vil opleve den anden, findes der altså sammenhænge. Her kan det hjælpe at tale med en læge og finde ud af, hvad der gør de opstår – på den måde er det nemmere at finde, at finde den medicin, du har brug for.